Obduktion: Migrantbarn døde af infektion i USA's varetægt

I december sidste år døde to migrantbørn fra Guatemale i de amerikanske grænsemyndigheders varetægt.

Artiklens øverste billede
Syvårige Jakelin Caal Maquin døde den 8. december. Det var blot en dag efter, at hun og hendes far var blevet pågrebet af betjente fra USA's grænsekontrol. Foto: Carlos Barria/Reuters

En syvårig migrantpige, der mistede livet i begyndelsen af december i de amerikanske myndigheders varetægt, døde af en bakteriel infektion.

Det viser en obduktion, som fredag aften dansk tid er blevet offentliggjort af myndighederne i delstaten Texas

Syvårige Jakelin Caal Maquin døde den 8. december. Det var blot en dag efter, at hun og hendes far var blevet pågrebet af betjente fra USA's grænsekontrol.

Hun var det ene af de to børn, der inden for få uger døde i de amerikanske myndigheders varetægt. Sagen fik stor opmærksomhed og rejste tvivl om myndighedernes evne til at tage sig af migrantfamilier.

Retsmedicinerne i El Paso County oplyser, at der er fundet spor af bakterien streptokokker i den syvårige pigers lunger samt i flere andre organer.

Pigen led af en "hurtigt fremskridende infektion", som medførte blodforgiftning og svigt af flere organer.

- Det er et dødsfald, der kunne være undgået, siger lægen Colleen Kraft.

Hun er tidligere præsident for det amerikanske akademi for børnelæger.

Ifølge Kraft vil den type infektion, som den syvårige pige ser ud til at være død af, have medført symptomer, som medicinsk uddannet personale ville have opdaget.

- Hun skulle have været bragt på hospitalet med det samme, siger Kraft.

Matthew Gartland, der er børnelæge og medlem af organisationen Læger for Menneskerettigheder, mener, at det er svært at afgøre, om en hurtig behandling kunne have reddet pigens liv.

- Men vi kan sige, at migrant børn burde få rettidig behandling, herunder medicinsk behandling, af børnelæger.

Den syvårige pige blev indlagt 12 timer efter, at hun og hendes far var blevet pågrebet, oplyser grænsemyndighederne.

I slutningen af december klandrede USA's præsident, Donald Trump, Demokraterne for de to dødsfald.

- At børn og andre dør ved grænsen, er helt og holdent Demokraternes skyld, skrev han på Twitter.

Trump bebrejdede partiets modstand mod den grænsemur, der var et af hans helt store valgløfter. Han vil have opført muren for blandt andet at holde migranter, der "tror de kan komme ind i landet på ulovlig vis", ude.

/ritzau/AP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.