Jordnøddefarmeren, der blev præsident og fredsmager

En lille amerikansk sydstatsby er i dyb sorg efter nyheden om Jimmy Carters død.

Plains i Georgia mistede søndag ikke blot sin mest berømte søndagsskolelærer i Maranatha Baptist Church. Indbyggerne mistede også en nær ven, som de ofte mødte på hovedgaden eller hjemme i deres dagligstue.

Hele USA mistede sin præsident nummer 39, der fra at være en relativt ukendt jordnøddefarmer skabte sensation og flyttede ind i Det Hvide Hus i 1977 efter en periode som Georgias guvernør.

Carter sov ind efter flere advarsler om, at hans talent for at snyde døden ikke ville vare evigt.

I august 2015 overraskede han på et pressemøde med nyheden om, at han havde hjernecancer og kun få måneder tilbage at leve i.

»Jeg har haft et vidunderligt liv. Jeg har tusindvis af venner og har haft en spændende og eventyrlig tilværelse,« sagde han i det, som blev opfattet som et farvel til verden.

Men blot fire måneder senere overraskede han igen. Han var mirakuløst blevet helbredt af en ny, revolutionerende behandling.

Gem en kalkun til mig

I maj 2019 kom så nyheden om, at den 94-årige Carter var faldet i sit hjem i Plains. Det skete, viste det sig, i præsidentens iver efter at komme ud på kalkunjagt. Han blev i al hast indlagt i nabobyen Americus og opereret for en brækket hofte.

Frygten for igen at miste ham fortog sig hurtigt. Fra sygesengen sendte Carter besked om, at hans største bekymring var, at han nu ikke ville kunne opfylde årets kalkunkvote.

Men lidt efter lidt slap kræfterne op, og canceren spredte sig også til leveren. Den 18. februar 2023 meddelte familien, at USA’s da 98-årige og længst levende leder ville afslutte den medicinske behandling og tilbringe sine sidste dage derhjemme sammen med sin nærmeste familie og navnlig sin hustru, Rosalynn, som han i 2021 fejrede 75-års bryllupsdag med.

Sidst i maj 2023 meddelte familien, at Rosalynn har udviklet demens, og hun døde 96 år gammel i sit hjem 19. november 2023.

Barnebarnet Jason Carter, der tidligere har været senator i Georgias delstatsparlament, sagde 14. maj ifølge CNN, at hans bedstefar nu var meget tæt på afslutningen af sin rejse efter at have tilbragt de sidste halvandet år på et hospice. Carter blev den ældst levende amerikanske præsident, da George H.W. Bush døde i 2018 i en alder af 94.

Med et bredt smil som sit varemærke var Jimmy Carter en folkelig præsident, der gik i sweater for at spare på varmen, og som solgte den præsidentielle yacht for ikke at virke prætentiøs.

Han var en utrættelig fortaler for fred. Altid med fokus på at forsvare menneskerettigheder stillede han gerne sig selv til rådighed som mægler. I 2002 modtog han Nobels fredspris for sit arbejde med at finde fredelige løsninger på klodens mange konflikter.

I hans imponerende fredscenter i Atlanta hyldes han som præsidenten, der oprettede diplomatiske forbindelser mellem USA og Kina, gennemførte en nedrustningsaftale med Sovjetunionen og forhandlede fredsaftalen mellem Egypten og Israel.

Under gidselkrisen i Teheran i 1979 modstod Carter hjemligt pres og undlod at åbne en krig mod Iran. Alligevel blev den 444 dage lange gidselkrise på en måde hans Waterloo. Mange gætter på, at han kunne være blevet genvalgt i 1980, hvis iranerne havde løsladt gidslerne blot få uger tidligere, end de gjorde.

Hård kritiker af Israel

I stedet blev Carter med et kæmpe nederlag – med sine egne ord – ufrivilligt sendt på pension fire år for tidligt af Ronald Reagan. Med et noget blandet eftermæle. Republikanere beskyldte ham for at være uduelig, og mange jødiske demokrater tog afstand fra ham efter udgivelsen i 2006 af bogen ”Palestine: Peace Not Apartheid”.

Carter undskyldte for visse passager i bogen, men fortsatte i de følgende år sin kritik af Israel og sit forsvar af palæstinenserne. Han forholdte sig også kritisk til sine efterfølgeres politik på en række områder. Ikke mindst langede han ud efter George W. Bush for at oprette terrorfængslet i Guantanamo.

James Earl Carter Jr. voksede op i Plains, indtil han blev uddannet som officer og gjorde tjeneste som løjtnant i den amerikanske flåde. Da hans far døde, måtte han sammen med sin et og alt, livsledsageren Rosalynn, vende tilbage for at passe familiens jordnøddefarm. Som medlem af Georgias statslige senat fra 1963 støttede han de sortes borgerretsbevægelse i de raceopdelte sydstater.

Det lykkedes ham i 1970 at blive valgt til posten som guvernør i Georgia, hvorefter han fem år senere stillede op som præsidentkandidat i et meget stærkt demokratisk felt, der bl.a. talte Edward Kennedy. Den ukendte outsider, som alle kaldte ”Jimmy Who?” overraskede og vandt både opstillingen og valget over Gerald Ford.

Plains er gæstfriheden selv

De godt 700 indbyggere i Plains i Georgia har altid kendt Jimmy Carter som en jovial og smilende nabo med begge ben på jorden. Bedre vidner findes næppe end hans venner og familiemedlemmer, som flere gange har modtaget og endda givet husly til Jyllands-Postens udsendte.

Blandt dem er Jill Stuckey, der ejer den blå trævilla over for brandstationen. I gamle dage var det et pensionat, hvor Carters forældre, Bessie og James, lejede et værelse som unge, og hvor sønnen Jimmy måske blev undfanget ca. ni måneder før den 1. oktober 1924.

Stuckey fik som Carters nære ven og rådgiver sat messingskiltet ”Conception room” på døren til et af soveværelserne på første sal, da Carter var så letsindig at fortælle om værelset i en bog. Og det på trods af stædige rygter i landsbyen om, at selve undfangelsesakten foregik under et af de store træer ude i haven.

Omgangstonen er fri og afslappet i Plains, og der deles gavmildt ud af historierne. En af de bedste fortællere er Carters niece Kim Fuller, der jævnligt afløste sin onkel som søndagsskolelærer i kirken.

Fuller er datter af Billy Carter, ekspræsidentens lillebror, og har i en årrække ledet museet Friends of the Jimmy Carter National Historic Site, der også fremover vil fortælle turister historien om, hvordan Plains berømte søn arbejdede på at gøre verden til et bedre sted.

I løbet af efteråret 2019 faldt Carter igen flere gange med ugers mellemrum og blev indlagt med bækkenbrud. Men kort efter kunne han igen opleves som søndagsskolelærer i sin kirke. I den første søndag i november 2019 fortalte han sin menighed, at han helt og fuldt havde forliget sig med tanken om døden. Da læger i 2015 fortalte ham, at han led af kræft i hjernen, bad han ikke Gud om at få lov til at leve, men om at få en anstændig holdning til døden.