Pelosi og Trump enige om ny dato for State of the Union-tale

Nancy Pelosi inviterer Donald Trump til at holde tale om landets tilstand i februar.

Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, har inviteret USA's præsident, Donald Trump, til at holde sin State of the Union-tale 5. februar.

Det formelle brev indikerer, at Trump vil ændre datoen for talen om landets tilstand, efter den i første omgang blev udskudt på grund af nedlukningen af statsapparatet.

USA's præsident og Kongressen nåede fredag en aftale om at genåbne staten, hvilket har været formandens betingelse for at lade Trump tale.

Pelosi skriver i sit brev, at hun og Trump talte sammen mandag. Her aftalte de den nye dato.

- Under vores samtale i dag blev vi enige om 5. februar, skriver Nancy Pelosi i brevet.

Præsidenten bekræfter aftalen med Pelosi.

- Det er min store ære at acceptere. Vi har en stor historie at fortælle og dog stadig store mål at opnå, skriver han i et brev til Pelosi.

Pelosi foreslog i midten af januar, at Trump skulle udsætte sin tale på grund af nedlukningen.

Dagen efter valgte præsidenten at blokere for en rejse, som Pelosi havde planlagt til udlandet.

Det blev af mange set som en gengældelsesaktion mod Pelosi, skriver Reuters.

Onsdag sagde Donald Trump, at han så frem til at levere talen som planlagt. Af frygt for at præsidenten ville udnytte anledningen til at gentage sine argumenter for en grænsemur, trak Pelosi hurtigt invitationen til at levere talen helt tilbage.

Der er ikke udbetalt løn til omkring 800.000 statsansatte siden 22. december, fordi Trump og Kongressen ikke har kunnet enes om finansieringen af en grænsemur til Mexico.

Præsidenten meddelte fredag, at han havde indgået en midlertidig aftale med Kongressen, så der bliver åbnet for statskassen i tre uger indtil den 15. februar.

I den periode vil han forhandle videre med Kongressen om grænsemuren.

/ritzau/AP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.