Annonce
USA

Trump og Pence hyldede helte og ofre for terrorangreb

Amerika kæmpede imod, siger Trump i Pennsylvania, hvor Flight 93 styrtede ned for præcis 17 år siden.

Mens Trump var i Pennsylvania, befandt hans vicepræsident, Mike Pence, sig i Pentagon-bygningen, der også blev ramt under angrebet den 11. september. Foto: Pablo Martinez Monsivais/AP

Amerikanerne samles tirsdag til mindehøjtideligheder for de tusinder af mennesker, der døde i terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Præsident Donald Trump var tirsdag i Shanksville, Pennsylvania, hvor et nyt monument hædrer ofrene om bord på Flight 93.

Det kaprede fly styrtede til jorden på en mark i Pennsylvania. Alle 40 om bord blev dræbt på stedet, men inden da havde de indset, hvad der var ved at ske, og prøvet at trænge ind i cockpittet.

Det var "øjeblikket, hvor Amerika kæmpede imod", sagde Trump i sin tale.

- De tog kontrol over deres skæbne og ændrede historiens gang, sagde præsidenten.

Det antages, at flykaprerne ville have fløjet flyet ind i Det Hvide Hus eller Kongressen i Washington.

Ofrene om bord på Flight 93 "slutter sig til de udødelige rækker af amerikanske helte", sagde Trump under ceremonien, hvor også hans hustru, Melania Trump, var med.

I New York er tusinder af mennesker samlet ved det sted på det sydlige Manhattan, hvor World Trade Centers to tvillingetårne engang stod.

Mens Trump var i Pennsylvania, befandt hans vicepræsident, Mike Pence, sig i Pentagon-bygningen, der også blev ramt under angrebet den 11. september.

Pence hyldede de embedsmænd og civile, der flere gange gik ind i den ramte bygning for at hjælpe overlevende ud.

Terroristerne "håbede at knække vores ånd, men de formåede det ikke", sagde han.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her