Annonce
USA

Woodward-bog udkommer i førsteoplag på en million

På udgivelsesdagen er Bob Woodwards bog om præsident Trump en af årets bedst sælgende bøger.

Tidligere Washington Post-journalist Bob Woodwards nye bog, "Fear: Trump in the White House" er allerede en af årets største bogsucceser med et førsteoplag på en million.

Bogen udkom tirsdag i papirform og som e-bog og lydbog. De tre formater indtager de tre øverste pladser på netboghandlen Amazons bestsellerliste.

I forvejen havde det store antal forudbestillinger af bogen sendt den til tops på både Amazons og andre boghandleres liste over bedst sælgende bøger.

Det har gjort bogen til den sjette bedst sælgende bog i år - allerede inden den udkom, skriver tv-stationen CNN.

Woodwards bog beskriver præsident Donald Trumps første 18 måneder i Det Hvide Hus.

Den er baseret på en lang række interviews med anonyme kilder, men også med højtstående, navngivne embedsmænd. I bogen siger forsvarsminister Jim Mattis blandt andet, at Trump har "kundskaber som et barn".

Trump selv har gennem længere tid kritiseret bogen.

- Woodward-bogen er en vittighed. Den er bare endnu et angreb mod mig i en strøm af angreb, nu med unavngivne og anonyme kilder. Mange er allerede stået frem og har sagt, at deres citater, ligesom bogen, er fiktion, skrev Trump på Twitter mandag.

Bob Woodward er en legende i amerikansk journalistik.

Sammen med sin kollega Carl Bernstein stod Woodward i spidsen for det hold af journalister på avisen Washington Post, der i 1972 afslørede Watergate-skandalen. Den førte til daværende præsident Richard Nixons afgang.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her