Annonce
USA

Tidligere Trump-rådgiver: Clinton blev berøvet præsidentposten

En eksrådgiver for Trump siger i et tv-interview, at Hillary Clinton blev snydt for præsidentposten i 2016.

I et TV-interview til det amerikanske talkshow ”The View” på ABC mandag aften, fortalte den tidligere Trump-rådgiver Omarosa Manigault Newman, at Hillary Clinton blev snydt for præsidentembedet ved valget i 2016. Det skriver det amerikanske medie The Hill.

»Du ved, Hillary Clinton blev berøvet. Og jeg var medvirkende til røveriet,« fortalte Omarosa i interviewet.

Ved ”røveriet” hentydede Omarosa til de amerikanske efterretningstjenesters rapporter, der anklager Rusland for at have påvirket det amerikanske præsidentvalg i 2016 til Trumps fordel.

Herunder kan du se Omarosas forklaring i ”The View”

I interviewet fortalte Omarosa også, at hun under sin ansættelse var i et ”giftigt forhold” med Donald Trump.

Eksrådgiveren blev fyret fra Det Hvide Hus i december 2017, og har siden da skrevet den kritiske bog med den engelske titel ”Unhinged” (på dansk ”ude af balance” eller ”sindsforvirret”, red.), hvor hun skrev, at Trump ”elskede konflikt, kaos og forvirring. Han elskede at se folk diskutere eller slås”. Det Hvide Hus afviste alle anklager.

Manigault Newman har siden sin bogudgivelse i midten af august også offentliggjort flere lydoptagelser fra sin tid som Trumps assistent i Det Hvide Hus. Blandt andet et klip hvor præsidenten fortæller hende, at han ikke anede, at hun var blevet fyret.

Da bogen udkom i august bed Trump igen og kaldte Omarosa for en hund. Han roste stabschefen i Det Hvide Hus, John Kelly, for at have fyret hende og skrev følgende på Twitter:

»Når du giver en skør, grædende ussel person en mulighed og giver hende et job i Det Hvide Hus, så fungerer det vel bare ikke. Godt at general Kelly fyrede den hund!«

Præsident Donald Trumps valgkampagne har indledt en voldgiftssag mod Omarosa Manigault Newman. Kampagneorganisationen mener, at Omarosa med bogen og sine udtalelser i flere medier har overtrådt en aftale om tavshedspligt.

»Jeg vil ikke lade mig intimidere. Jeg vil ikke lade mig tyrannisere af Donald Trump,« udtalte Omarosa tilbage den 15. august i et interview med nyhedsbureauet AP.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her