Annonce
USA

Cigaretskod gav gennembrud: 69-årig mistænkt for mordene på seks kvinder i 1976

En psykisk syg kvinde nåede at sidde fængslet knap 30 år for et af mordene.

USA

Veronica Cascio, Tatiana Marie Blackwell, Paula Louise Baxter, Carol Lee Booth, Denise Lampe og Michelle Mitchell.

Umiddelbart kunne det lyde som en opremsning af tilfældige kvinder. Det er dog ikke tilfældet. Fælles for dem er derimod, at de alle formentlig blev dræbt af den samme person og i dag er kendt som ofrene for "Gypsy Hill-mordene".

Således blev de seks kvinder i alderen 14-26 år dræbt over en fem måneder periode tilbage i 1976 i San Meteo i den amerikanske delstat Californien og i Reno, Nevada.

Fem af mordene forblev uopklaret, mens en kvinde blev dømt for mordet på Michelle Mitchell, en 19-årig universitetsstuderende.

Den psykisk syge kvinde, der i 1979 tilstod og blev dømt for mordet på den 19-årige, trak dog senere sin tilståelse tilbage og blev i 2014 - efter flere forsøg - frikendt. Hun nåede inden da at afsone knap 30 år for forbrydelsen.

En psykiatrisk rapport fra 1987 beskriver Hallbower som en intelligent mand, der lider af en alvorlig personligshedsforstyrrelse, som giver ham tilbøjelighed til at begå kriminelle handlinger. Arkivfoto: San Mateo County Sheriff's Office/AP

Årsagen til frikendelsen var, at man atter havde gennemgået fundene fra gerningsstedet herunder et cigaretskod, der blev fundet i den garage, hvor Michelle Mitchell blev bagbundet og fik sin hals skåret over.

Skoddet blev sammen med andre af fundene sendt til analyse. Det viste sig, at dna-materiale fra cigaretskoddet matchede en mand fra nabostaten Oregon, der på daværende tidspunkt afsonede en dom for voldtægt og mordforsøg.

Kvinde renset efter 30 år som morddømt

Manden hedder Rodney Halbower, og han er i dag 69 år gammel. Fredag blev han stillet for retten i Redwood City, der ligger nær San Meteo, efter flere års udsættelse.

Konkret er han tiltalt for to af "Gypsy Hill-mordene", men han er mistænkt for at have stået bag dem alle seks. Foruden at have dræbt de unge kvinder, er han også mistænkt for at have voldtaget dem.

»Jeg har aldrig voldtaget nogen, aldrig nogensinde i mit liv,« råbte han indledningsvist til fredagens retsmøde.

Distriktsanklager i San Mateo Steve Wagstaffe kalder Hallbower »en sociopatisk seriemorder« og går efter en livstidsdom til den 69-årige.

At det overhovedet lykkedes politiet at finde frem til Hallbower skyldes formentlig, at den 69-årige flygtede fra et fængsel i Nevada tilbage i december 1986 og undervejs var et smut i staten Oregon, før han atter kom i politiets varetægt.

Flugten, der omfattede en stjålen bil, betød nemlig, at han i 2013, efter at have afsonet sin dom i Nevada, blev sendt til Oregon for at afsone en dom på 15 år dér.

I den forbindelse fik han taget en dna-prøve, som blev registreret i den nationale database. Og det var altså den prøve, som endte med at forbinde ham til "Gypsy Hill-mordene" og frikende den psykisk syge kvinde for det ene af dem.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her