Annonce
USA

Tidligere Trump-advokat har indgået aftale med anklager

Michael Cohen, Trumps tidligere advokat, erklærer sig skyldig ved en domstol i New York skriver Reuters.

Michael Cohens vidneudsagn har stor betydning den igangværende efterforskning. Arkivfoto: Richard Drew/AP

Michael Cohen, der er tidligere advokat for Donald Trump, indgår en særlig aftale med den føderale anklagemyndighed i New York.

Det bekræfter han ved retsmødet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Tidligere skrev AP, at Cohen ville erklære sig skyldig i bedrageri og valgkampsvindel.

Cohen deltager tirsdag aften i et retsmøde ved en føderal domstol i New York.

Cohen var tidligere Trumps personlige advokat og en loyal støtte for præsidenten. Han har engang sagt, at han "ville tage en kugle" for Trump. Men Cohen siger nu, at "familie og fædreland kommer først".

»Stay tuned«: Trump stempler Rusland-undersøgelsen ulovlig og indikerer, at noget er i gære

Sagen, hvor han øjensynligt vil samarbejde, gælder økonomiske uregelmæssigheder, bedrageri og skatteunddragelse.

Anklagemyndigheden undersøger også Cohens rolle i de store udbetalinger af penge til den tidligere pornostjerne Stormy Daniels, som fik betaling for at tie stille om, at hun angiveligt har haft sex med præsidenten.

Udbetalingerne kan være i strid med reglerne for finansiering af en præsidentvalgkamp.

Cohen havde tidligere indgående kendskab til meget, der foregik i Trumps nærmeste kreds.

Cohen har tidligere hævdet, at Trump kendte til et kontroversielt møde, der fandt sted i Trump Tower i juni 2016. Det oplyste CNN i sidste måned.

Dengang mødtes Trumps søn, Donald Trump Jr., med en russisk advokat for at skaffe belastende oplysninger om den demokratiske modkandidat, Hillary Clinton, under præsidentvalgkampen.

Cohen beskylder Trump for at kende til møde med russere

Cohens vidneudsagn har stor betydning den igangværende efterforskning, som ledes af tidligere FBI-chef Robert Mueller.

Trump sagde tidligere mandag, at han er bange for, at hans udtalelser i forbindelse med en eventuel afhøring i Robert Muellers Ruslands-undersøgelse vil blive brugt imod ham.

- Selv hvis jeg siger sandheden, så gør det mig til en løgner. Det går ikke, siger præsidenten blandt andet.

Dermed er præsidenten helt på linje med sin advokat - tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani.

Giuliani advarede i weekenden Trump mod at forklare sig under ed på grund af faren for at "gå i en fælde og begå mened".

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her