Annonce
USA

FAKTA: USA's magtfulde højesteret

Den amerikanske højesteret består af ni dommere, der udpeges for livstid.

USA's præsident, Donald Trump, nominerede i juli den konservative Brett Kavanaugh til den ledige plads som højesteretsdommer.

Senatets retsudvalg vil 4. september tage hul på den proces, der til sidst skal afgøre, om han bliver godkendt.

Du kan læse mere om USA's højesteret her:

* Højesteret kan underkende lovgivning fra Kongressen og enkeltstaterne, hvis den vurderer, at lovgivningen strider mod den amerikanske forfatning.

* Landets øverste domstol behandler ankesager og sager af principiel karakter. Den er sidste ankeinstans vedrørende den amerikanske forfatning.

* Domstolen blev oprettet, da USA fik sin forfatning i 1787.

* Den amerikanske højesteret består af ni dommere. De udpeges for livstid af præsidenten med godkendelse af Senatet.

* Godkendes Brett Kavanaugh, sikrer han et konservativt flertal i den magtfulde højesteret, der i øjeblikket består af fire konservative dommere og fire demokrater.

* Præsident Donald Trump udpegede sidste år Neil Gorsuch, der allerede har markeret sig som en af de mest konservative dommere.

* Dommer Anthony Kennedy, der nu går på pension, betragtes som konservativ. Men han har flere gange stemt på linje med de liberale dommere i spørgsmål om blandt andet abort og LGBT-personers rettigheder.

Kilder: Gyldendals Den Store Danske, Reuters.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Eventyret vender tilbage

Efter et langt pitstop er Jyllands-Postens JP Explorer igen på landevejen med redaktionens ekspedition nummer 25.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her