Annonce
USA

Pakke dalede ned fra himlen med hilsen til Trump - viste sig at være et Nasa-forsøg

Fundet af pakken fik politiet til at sætte adskillige enheder på sagen.

Den amerikanske præsident holder af et godt spil golf. Det havde en studentermedhjælper i baghovedet, da vedkommende skrev en hilsen på pakken. Arkivfoto: AP/Peter Morrison

En pakke, som tirsdag dalede ned fra himlen over New Jersey, fik alarmklokkerne til at bimle hos politiet i South Brunswick.

Pakken, der sad fast på en faldskærm, havde nemlig en håndskrevet hilsen til den amerikanske præsident, Donald Trump. Af sedlen fremgik det, at der var tale om et forskningsinstrument fra Nasa. Desuden stod det anført i versaler, at pakken ikke indeholdt en bombe.

»Hvis denne lander i nærheden af præsidenten, vil Nasa ønske ham et godt spil golf,« lød det ifølge nyhedsbureauet AP på sedlen.

Vidner informerede imidlertid politiet om, at pakken, der landede 47 km fra præsidentens golfklub i Bedminster, afgav en mærkelig »hvæsende« lyd.

Pakken var den anden af sin slags, der blev opdaget i New Jersey den dag, og eftersom præsidenten opholdt sig i Somerset County, fik det politiet til at foretage »ekstra sikkerhedsregler«. Således blev adskillige enheder fra brandvæsnet og politiet - heriblandt bombeeksperter - sat på sagen.

I sidste ende blev pakken dog kategoriseret som et apparat, der skulle overvåge vejret. Politiet skriver, at pakken formentlig er en af i alt seks vejrballoner, der blev sendt op i luften i New Brunswick-området søndag. De fire øvrige pakker har endnu ikke gjort væsen af sig.

»Vejrforskerne har undskyldt for de bekymringer, den håndskrevne note kan have forårsaget. Der er ikke sket anholdelser i forbindelse med hændelsen,« skrev politiet torsdag i en meddelelse.

Til WNBC-Tv oplyser Nasa, at de seks instrumenter skal måle ozon, og at det var en studentermedhjælper, der havde skrevet sedlen i et »misforstået forsøg på munterhed«. Eleven er blevet fjernet fra projektet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Advarsel mod at øge pensionsalderen

Store pensionsselskaber advarer om, at det er nødvendigt at give nedslidte danskere mulighed for at forlade arbejdsmarkedet før tid, hvis pensionsalderen fortsat skal stige. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her