Annonce
USA

CNN-journalist udelukket fra pressemøde i Det Hvide Hus efter »upassende spørgsmål« til Trump

Selv Donald Trumps yndlingsmedie, Fox News, tager afstand fra udelukkelsen.

CNN's Kaitlan Collins blev udelukket fra en pressebegivnhed i Det Hvide Hus, efter at hun stillede upassende spørgsmål. Foto: Alex Brandon/AP

»Har hr. Cohen forrådt dig?«

»Er du bekymret for, hvad der er på de andre bånd?«

Sådan lød nogle af de spørgsmål, som CNN's journalist Kaitlan Collins forsøgte at stille den amerikanske præsident Donald Trump, da han kortvarigt mødte dele af pressen i Det Ovale Kontor sammen med formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker.

Trump indikerer, at der er fusket med lækket lydoptagelse om Playboy-model

Collins talte om den lækkede lydoptagelse, som CNN bragte forleden. Her kunne man høre den daværende præsidentkandidat tale med sin advokat Michael Cohen om at betale en Playboy-model, der har hævdet, at hun havde en affære med Trump.

Cohen er ikke længere Trumps advokat, og det er samtidig kommet frem, at præsidentens eksadvokat skal have flere optagelser.

Præsidenten var tydeligvis ikke tilfreds med journalistens spørgsmål, og Collins fortæller til CNN, at hun efterfølgende blev kaldt ind på kommunikationschef Bill Shines kontor, hvor også Trumps Det Hvide Hus' talskvinde, Sarah Sanders, befandt sig.

»De sagde: "Du er ikke længere inviteret til pressemødet i Rosenhaven i dag." De sagde, at de spørgsmål, jeg havde stillet, var upassende til lejligheden. Og de sagde, at jeg råbte.«

Lydoptagelse: Trump kendte til betaling til Playboy-model via tredjepart

I en udtalelse bekræfter Sarah Sanders, at journalisten blev udelukket fra arrangementet. Ifølge Sander råbte Collins og »nægtede at gå, selv om hun blev bedt om det flere gange.«

»Vi vil gerne understege, at vi støtter en fri presse og beder om, at alle udviser respekt for præsidentembedet og gæster i Det Hvide Hus,« lyder det.

Collins repræsenterede onsdag eftermiddag alle tv-stationer, idet hun var udpeget som dagens såkaldte "pool reporter", og udelukkelsen er da også blevet mødt med fordømmelse. Også fra Donald Trumps yndlingskanal Fox News.

»Vi står i stærk solidaritet med CNN for retten til fuld adgang for vores journalister som en del af en fri og uhindret presse,« udtaler direktøren for Fox News President Jay Wallace.

Trump forsøgte at begrænse skaderne: Jeg mente det modsatte

Fra foreningen for korrespondenter i Det Hvide Hus lyder det i en udtalelse fra formanden Olivier Knox:

»Vi fordømmer på det kraftigste Det Hvide Hus' misforståede og upassende beslutning (...) om at udelukke en af vores medlemmer fra en åben pressebegivenhed, efter at hun stillede spørgsmål, som de ikke kunne lide. Denne type repressalier er helt upassende, går i en forkert retning og er et udtryk for svaghed.«

Også foreningen for pressefotografer i Det Hvide Hus har meldt sig i koret af kritikere, og på Twitter udtrykker kollegaer ligeledes deres fordømmelse.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
CNN
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her