Annonce
USA

Dansker sigtet for at stå bag enorm skovbrand i Colorado

130 hjem i delstaten Colorado er reduceret til aske i den skovbrand, danskeren er sigtet for at stå bag.

Branden hærgede et område på 47.000 hektar. Foto: /Ritzau Scanpix
USA

En 52-årig dansk statsborger er formelt blevet sigtet for at have forårsaget den næststørste skovbrand i den amerikanske delstat Colorado nogensinde.

Anklageskriftet tæller 141 punkter om brandstiftelse - et punkt for hver bygning, der er blevet ødelagt i den omfattende brand.

Danskeren sidder i øjeblikket varetægtsfængslet, og der er stillet en kaution på 50.000 dollar - svarende til cirka 320.000 kroner - for hans løsladelse.

Det viser retsdokumenter fra Costilla County Court ifølge nyhedsbureauet Reuters.

141 bygninger blev ødelagt i branden. Foto: Ritzau Scanpix
Den danske mand blev anholdt den 30. juni i forbindelse med efterforskningen af en brand, der har hærget et større område i den sydlige del af Colorado.

Skovbranden har hidtil ødelagt et område på godt 47.000 hektar i Sangre de Cristo-bjergene.

Det fremgår ikke af retsdokumenterne, hvor mange af de 141 bygninger der er hjem. Tidligere har brandledere oplyst, at flere end 130 boliger er blevet reduceret til aske i branden.

Den 52-årige dansker nægter, at han har startet branden med vilje.

Han har fortalt efterforskere, at han troede, at han havde slukket et bål, som han havde tændt til madlavning på en campingplads. Men næste dag, da han vågnede, opdagede han en brand få meter fra sin autocamper.

En talsperson for politiet i Costilla County har tidligere udtalt til The Denver Post, at myndighederne mener, at der er tale om et uheld eller uforsigtighed.

- Så vidt vi ved, gjorde han det ikke med vilje, sagde polititalspersonen i begyndelsen af juli.

Dansk mand anholdt for at stå bag skovbrand i USA

Skovbranden opstod i et forholdsvist øde og bjergrigt område cirka tre timers kørsel syd for Denver i slutningen af juni.

Flere end 2000 huse måtte evakueres, og 500 brandfolk blev sat ind på opgaven, rapporterer lokale medier.

Den 52-årige dansker befinder sig i USA på et udløbet visum og har dermed boet ulovligt i landet, oplyser amerikansk politi ifølge Reuters.

Danskeren risikerer derfor at blive udvist af landet.

Han skal tilbage i retten til august.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her