Annonce
USA

Halvdelen af unge migrantbørn i USA er genforenet med forældre

Torsdag skulle børn under fem år, som blev adskilt fra familien ved USA's grænse, genforenes med forældrene.

Alle små migrantbørn, som blev adskilt fra deres familier ved grænsen til USA, er, så vidt det har været muligt, genforenet med deres forældre.

Det oplyser den amerikanske regering ifølge nyhedsbureauet AP.

Næsten halvdelen af børnene under fem år er ifølge regeringen dog fortsat adskilt fra forældrene. Det skyldes blandt andet ifølge regeringen sikkerhedshensyn, eller at forældrene er blevet deporteret.

Forældre og børn blev fra begyndelsen af maj til 20. juni adskilt ved grænsen til USA, fordi USA indførte såkaldt nultolerance-politik. Det betød, at alle, der blev taget i at krydse grænsen illegalt, skulle retsforfølges.

Da børnene ikke må komme med i fængsel, blev de adskilt fra forældrene.

Genforeningerne sker, efter at de amerikanske myndigheder af en føderal dommer fik ordre til at genforene alle familier.

Torsdag morgen lokal tid var 57 børn blevet genforenet med deres forældre, mens det ifølge regeringen ikke har været muligt i 46 andre børns tilfælde.

Det skyldes blandt andet, at 12 forældre allerede var blevet deporteret, ni var i politiets varetægt for andre lovovertrædelser, mens en persons lokation var ukendt for de amerikanske myndigheder.

Desuden udgjorde 22 voksne en potentiel sikkerhedsrisiko for børnene, vurderede regeringen, da 11 voksne havde en kriminel baggrund med enten vold mod børn, mord eller menneskesmugling, mens dna-test viste, at syv af de voksne ikke var forældre til det pågældende barn.

- Gennem genforeningsprocessen har vores mål været at sikre børnenes velfærd og at sende dem tilbage til et sikkert miljø, skriver et af de tre afdelinger, som er ansvarlig for processen.

Der er samlet omkring 2300 børn, der er blevet adskilt fra deres forældre på grænsen mellem USA og Mexico. De, der er over fem år, skal senest genforenes med forældrene den 26. juli.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce
International

Får Gurkha-krigerne en fair behandling?

Gurkhaernes respekt og loyalitet over for den britiske hær har medført, at de gennem årtier har været for dårlige til at kræve fair behandling, mener en tidligere Gurkha-soldat.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her