Annonce
USA

Højrefløjsdemonstration endte i optøjer i Portland

En lovlig demonstration gennemført af den højrenationale gruppe Patriot Prayer endte i voldsomme optøjer efter sammenstød med antifascistiske moddemonstranter.

Politiet måtte tage ikkedødelig ammunition i brug for at skille demonstranter i den amerikanske by Portland ad. Foto: AP/Mark Graves

Det gik vildt for sig i den amerikanske storby Portland i staten Oregon på vestkysten, da den højrenationle gruppe Patriot Prayer lørdag gennemførte en demonstration i byen.

Politiet måtte tage ikkedødelig ammunition i brug for at skille demonstranter fra den højrenationale demonstration og antifascistiske moddemonstranter fra hinanden.

Det skriver flere internationale medier, bl.a. The Guardian og CBS News.

Patriot Prayer demonstration var organiseret af Joey Gibson, som foruden at være grundlægger af Patriot Prayer også stiller op til som kandidat til at blive valgt ind i det amerikanske senat for Republikanerne.

På forhånd havde Joey Gibson fået tilladelse til at gennemføre demonstrationen, som dermed blev set som lovlig. Det blev dog ikke vel modtaget blandt nogle på den politiske venstrefløj, som havde arrangeret moddemonstrationer.

Det førte hurtigt til sammenstød, hvor der blandt andet blev kastet med æg, fyrværkeri og sten, hvilket fik det lokale politi til at erklære demonstrationerne for optøjer. Det gav dem mulighed for at gribe til magtanvendelse, bl.a. ved at affyre den føromtalte ikkedødelige ammunition mod de to grupper.

The Guardian melder, at ni personer blev anholdt i forbindelse med optøjerne. Deltagere i Patriot Prayer-demonstrationen beskyldte ifølge avisen efterfølgende politiet for at have ledt dem i en fælde, ved at tage demonstranternes våben og hyrde dem i retning af moddemonstranterne.

Hos politiet mener man, at man gav Patriot Prayer-demonstrationen mulighed for at demonstrere, som det er foreskrevet i den amerikanske forfatning.

»Portlands politi planlagde rundt om dagens demonstration, så folk kunne bruge deres ytrings- og forsamlingsfrihed. Men da først projektiler som fyrværkeri, æg, sten, falsker og byggeudstyr blev kastet, og folk kom til skade, måtte vi beordre folk til at sprede sig,« udtaler stedfortrædende politichef Bob Day i en pressemeddelelse.

Her under kan du se video med scener fra optøjerne.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her