USA

New York har stævnet Trump for at misbruge familiefond

I stævning hedder det, at familiefond ulovligt har koordineret med Trumps valgkampagne i 2016.

Trump har reageret øjeblikkeligt på stævningen mod Trump Foundation og kalder den "latterlig". Foto: Evan Vucci/AP

Staten New Yorks øverste anklager stævner præsident Donald Trump, hans sønner og datteren Ivanka Trump for i mere end ti år at have drevet familiefonden ulovligt.

Det hedder blandt andet, at fonden har drevet "omfattende og ulovlig politisk koordinering med Trumps præsidentkampagne i 2016".

Trump har reageret øjeblikkeligt på stævningen mod Trump Foundation og kalder den "latterlig".

- Jeg vil ikke indgå forlig om denne sag, siger han.

Efter 500 dage i jobbet har Trump kuppet Det Republikanske Parti

Trump anklager "snuskede demokrater i New York" for at gøre alt for at stævne ham.

New Yorks justitsminister, Barbara Underwood, der er statens øverste anklager, mener, at Trump har set stort på reglerne for familiefonde og velgørende formål.

- The Trump Foundation var ikke ret meget mere end et checkhæfte for Trump eller hans virksomheder til almene formål, uanset hvad formålet var, og om det var lovligt, hedder det.

I stævningen heddet det videre, at The Trump Foundation i januar 2016 ulovligt bidrog til at hjælpe den republikanske kampagne med at skaffe penge ved en "fundraiser" i Det Republikanske Parti.

Efterfølgende kunne kampagnefolk så selv vælge, hvordan pengene skulle fordeles som tilskud.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Om temaet

Den 8. november 2016 vælges den næste amerikanske præsident. Jyllands-Posten dækker valgkampen.

Annonce
Redaktionen anbefaler
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her