Annonce
USA

Voldsom storm på Mars truer Nasa-mission

Eksperter ved ikke, hvordan Mars-landskab eller Nasas udstyr vil ende.

Sandstormen dækker allerede en fjerdedel af Mars. Det forventes at stormen vil fortsætte et par dage endnu, men det er uvist, hvor længe der vil gå, før himlen bliver klar, og solen igen kan oplade Opportunity, der kører på solenergi. Foto: NASA/JPL-Caltech/MSSS via AP

Nasas Mars-rover, der bærer navnet "Opportunity", er blev væltet omkuld af en voldsom sandstorm, som omslutter den røde planet og holder solen ude.

Det skriver The Guardian.

Eksperter fra Nasa sagde onsdag, at de var optimistiske omkring Opportunitys overlevelse, på trods af at der ikke har været forbindelse til den siden midten af sidste uge. Stormen har ifølge Nasa været under opsejling siden maj.

Sandstormen dækker allerede en fjerdedel af Mars. Det forventes, at stormen vil fortsætte et par dage endnu, men det er uvist, hvor længe der vil gå, før himlen bliver klar, og solen igen kan oplade Opportunity, der kører på solenergi. Roveren er fanget midt i stormen i totalt mørke.

Nasa sendte de to tvillinge-rovere Opportunity og Spirit afsted i 2003 for at studere sten og jord på Mars. De to landede i 2004, og selvom Spirit nu ikke har virket i flere år, har Opportunity fortsat sin mission langt ud over den planlagte tid.

Det er dog usandsynligt, at Opportunity ville blive dækket af støv, da selv de værste storme på Mars kun efterlader et meget fint lag støv. Bekymringen er på nuværende tidspunkt, at støvet vil dække roverens optiske instrumenter.

Grundet manglen på solenergi, er Opportunitys strømbeholdning lige nu så lav, at det kun er et ur, der stadig virker. Uret "vækker" fartøjet til periodiske strømtjek. Hvis uret også stopper, så ved roveren til sidst ikke hvad klokken er, og kan ende med at sende signaler tilbage på forkerte tidspunkter.

Uerfaren trio sendt på fem måneder lang mission i rummet

Det er dog ikke første gang, Opportunity må kæmpe med en sandstorm siden den kom til Mars. I 2007 blev Mars ramt af en massiv sandstorm, der satte roveren ud i et par dage. Her kom den dog hurtigt tilbage i aktion, efter at være vågnet fra sin selvbeskyttende "søvn".

Denne gang er Opportunitys energibeholdning dog meget lavere, men fordi Mars snart går ind i sommerperioden, har Nasa tiltro til, at de højere temperaturer vil holde Opportunitys batterier fra at fryse til.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Blair: Europas grænser skal beskyttes

Bevogtning af EU’s ydre grænser er afgørende for borgerens tillid til politikere og demokratiet, siger Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her