Annonce
USA

Sensation: Vaskebjørn kravler til toppen af højhus

Med dødsforagt kravlede vaskebjørn 25 etager op ad bygning. Nu skal den tilbage til naturen.

Vaskebjørnen klatrede op ad den lodrette væg til 25. etage. Den holdt dog nogle pauser undervejs. Foto: Evan Frost/AP

En vaskebjørn, der er blevet en sensation på de sociale medier, er onsdag reddet ned fra taget af en 25 etager høj bygning i St. Paul i den amerikanske delstat Minnesota.

Hvor vaskebjørnen kom fra, melder historien intet om.

Men tirsdag besteg den med dødsforagt den høje moderne bygning, der kendes som UBS Plaza. Flere tv-selskaber blev hurtigt opmærksom på, hvad der skete, så de live-streamede begivenheden.

I første omgang blev der gættet på, at vaskebjørnen kun ville fortsætte op ad betonvæggen, indtil den nåede til et udspring, hvor duerne plejer at lede efter andre fugles æg.

Men en flok arbejdere, der forsøgte at lokke vaskebjørne ned ved at gøre en trærampe klar til den, har formentlig skræmt den til at fortsætte længere op ad bygningen.

- Vaskebjørne tænker ikke så langt frem, så de har ikke nogen særlig god kontrol over deres impulser, siger Suzanne MacDonald, der er ekspert i vaskebjørne på York University i Toronto.

Så når vaskebjørne bliver stressede, så klatrer de.

Og sådan lykkedes det den med flere pauser i vinduesåbninger undervejs at komme op på taget af den 25 etager høje bygning.

Tidligt onsdag lykkedes det dyreværnsfolk at lokke den i en fælde. Den så noget omtumlet ud, men lignede en sund vaskebjørn. Det næste, der skal ske, er at køre den væk fra St. Paul og tvillingebyen Minneapolis, så den kan blive lukket ud i den vilde natur.

/ritzau/AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

Eventyret vender tilbage

Efter et langt pitstop er Jyllands-Postens JP Explorer igen på landevejen med redaktionens ekspedition nummer 25.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her