Den amerikanske førstedame har ikke vist sig offentligt i over tre uger
Den amerikanske førstedame er ikke blev set længe, og det har skabt flere spekulationer om hvor hun befinder sig.
Den amerikanske førstedame, Melania Trump, har valgt ikke at følge sin mand, Donald Trump, denne weekend, hvor præsidenten er taget til Camp David, der bliver brugt som landsted for amerikanske præsidenter.
Ifølge CNN har den amerikanske førstedame valgt at blive i Det Hvide Hus, og det betyder, at hun ikke har vist sig offentligt i 22 dage.
Melania Trump blev udskrevet fra hospitalet d. 14. maj, efter at hun havde gennemgået en såkaldt emboliseringsprocedure, som ifølge Kræftens Bekæmpelse er en embolisering blokering af en arterie.
Behandlingen kan eksempelvis benyttes som behandling af kræft ved at blokere blodtilførslen til en kræftknude, som dermed ikke kan vokse sig større.
Ifølge Det Hvide Hus gik behandlingen godt, men Melania Trump er ikke blevet set siden d. 10. maj, hvor hun sammen med sin mand tog imod tre amerikanske statsborgere, som var blevet frigivet af Nordkorea.
Hendes fra fravær har skabt mange spekulationer på sociale medier, som antyder, at der kunne være problemer i ægteskabet eller, at Melania Trumps helbred ikke er så godt, som Det Hvide Hus fortæller.
Spekulationerne har fået den amerikanske førstedame til at skrive følgende Twitter:
»Jeg kan se, at medier har meget travlt med at spekulere om, hvor jeg er, hvad jeg laver. Stol trygt på at jeg er her i Det Hvide Hus med min familie og har det godt, imens jeg arbejder hårdt på vegne af de amerikanske børn.«
Melania Trumps ageren vidner mere og mere om, at hun ønsker en mere tilbagetrukken rolle som statsmandsfrue, vurderer Philip Christian Ulrich, der er udenrigsredaktør på netmediet kongressen.com.
»Der er meget forskelligt, hvilken type rolle de amerikanske førstedamer ønsker at have. Vi havde Hillary Clinton i begyndelsen af 90’erne, som ønskede at være den politisk aktive og engagerede førstedame. Senest har vi haft Michelle Obama, som ikke var helt så politisk, men hun havde dog stadigvæk havde en meget fremtrædende rolle,« siger han og fortsætter:
»George W. Bushs kone, Laura Bush, var heller ikke særlig synlig. Der to typer roller. Der er den tilbageholdende statsmandsfrue, der arrangerer store middagsselskaber og skaber rammerne for statsmanden i Det Hvide Hus, og så har vi den politisk aktive, og her må vi bare konstatere, at Melania Trump har valgt rollen, som den tilbageholdende statsmandsfrue.«