Fortsæt til indhold
USA

Kanye West kaldte i en kommentar slaveriet for »et valg«

Kommentaren faldt i forbindelse med interview med underholdningssitet TMZ.

Den 40-årige amerikanske rapper Kanye West har trukket overskrifter verden over med en kommentar rettet mod de 400 år med slaveri i Amerika.

I et interview med det amerikanske underholdningssite TMZ sagde West:

»Når man hører omkring slaveriet, som varede 400 år…400 år? Det lyder mere som et valg,« og han fortsatte: »Vi er fængslet mentalt.«

West's kommentar provokerede Van Lathan, en sort ansat hos TMZ, som begyndte at kritisere Wests kommentar om, at slaveriet var et valg.

Han påpegede, at kommentaren var udtryk for manglende omtanke.

»Vi skal håndtere den marginalisering, der er kommet fra 400 års slaveri, som du sagde, var et valg for vores folk,« siger Lathan og fortsætter: »Jeg er rystet min bror, og jeg er så utroligt såret af, at du for mig er blevet til noget, der ikke kan genkende.«

Interviewet på TMZ kan ses forneden.

West har sidenhen forsøgt at trække i land for kommentaren om slaveri. På Twitter skriver han senere: »Selvfølglig ved jeg godt, at slaver ikke frivilligt lod sin lænke på en båd frivilligt.«

Bemærkningen falder bare dage efter, at West har udsendt en sang, som forsvarer den amerikanske præsident, Donald Trump.

I sangen fortæller den amerikanske verdensstjerne, at Trump kæmper for folket.

West har igennem sin karriere udgivet syv albums og vundet i alt ni Grammy Awards.