Annonce
USA

YouTube-attentatskvindes far advarede politiet forud for skyderiet

Ismail Aghdams fortæller flere medier, at han advarede politiet om, at datteren kunne være på vej til YouTubes hovedkvarter.

En betjent løber uden for YouTubes hovedkvarter i San Bruno, lidt syd for San Francisco. Foto: AP/Jeff Chiu

Faderen til den 39-årige Nasim Najafi Aghdam - som ifølge flere amerikanske medier sent tirsdag dansk tid skød tre YouTube-medarbejdere ved firmaets hovedkvarter - advarede politiet om, at hans datter muligvis var på vej mod YouTubes hovedkvarter, fordi hun hadede firmaet.

Skyderi ved YouTubes hovedkvarter: Mistænkt attentatkvinde fundet død

De tre medarbejdere fra Youtube - en mand og to kvinder - er blevet bragt til et nærliggende hospital, hvor mandens situation er kritisk.

Nasim Aghdam skød sig selv efterfølende og er afgået ved døden.

Ifølge The Telegraph var Aghdam meget vred på den amerikanske videotjeneste, som er ejet af Google, for at stoppe med at betale for de videoer, som hun havde lagt på sin youtube-kanal.

Mistænkt bag YouTube-skyderi har tidligere klaget over kanalen

YouTube-brugere kan tjene penge på videodelingstjenesten, såfremt de lever op til en række kriterier, såsom at have en vis mængde brugere, og at det producerede indhold ikke indeholder upassende materiale.

Nasim Aghdams far, Ismail Aghdams, fortæller til nyhedsbureauet AP, at han allerede mandag meldte sin datter savnet, da hun ikke havde taget sin telefon i to dage.

Kilder: Årsag til YouTube-skyderi skal findes i hjemmet

Ifølge Ismail blev han ringet op af det lokale politi natten til tirsdag, da man havde fundet datteren sovende i en bil. Og det var i dette telefonopkald, at Ismail angiveligt advarede politiet, at hun måske var på vej YouTubes hovedkvarter.

Lokalt politi har bekræftet, at man har fundet en kvinde med det samme navn, som attentatskvinden natten til tirsdag, men man vil ikke be- eller afkræfte, om man blev advaret af faderen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her