Annonce
USA

Amerikanske lærere har fået våbentræning efter skoleskyderier

Undervisere i den amerikanske stat Texas har forberedt sig på nye skoleskyderier.

En politibil passerer skolen i Florida på elevers første dag efter skoleskyderiet på valentines dag. Foto: AP/Terry Renna

16 lærere i den amerikanske sydstat Texas har brugt lørdag på at træne med våben for at være klar, hvis et skoleskyderi skulle ramme deres arbejdspladser.

Det skriver The Daily Mail.

De deltagende i våbenkurset, der alle enten var lærere eller andet skolepersonale, fik en dags intens våbentræning med en tidligere politiofficer. Målet med træningen var, at de fremmødte skulle lære at håndtere et våben i tilfælde af et aktivt skoleskyderi. Derudover fik de også undervisning i de typiske protokoller ved skoleskyderier.

Ifølge Strategic Weapons Academy of Texas' hjemmeside, blev holdet fuldt booket, og der er vist betydelig interesse for endnu et kursus.

Det er op til de respektive skoledisktrikter at beslutte, om deres lærere må bære våben på arbejdspladsen. Flere af deltagerne i kurset har endnu ikke fået grønt lys fra deres distrikter, men har taget kurset for at være parat.

Trump vil give lærere våbentræning og styrke baggrundstjek

Søndag kom USAs præsident, Donald Trump, med en plan for, hvordan han vil ændre landets våbenlovgivning. Nogle af de tiltag, som præsidenten vil indføre, omhandler våbentræning til lærere og personale og strammere baggrundstjek før køb af håndvåben.

Det er dog ifølge præsidenten ikke en prioritet at ændre minimumsalderen for køb af skydevåben i første omgang. Planen kommer fire uger efter det voldsomme skoleskyderi i Parkland, Florida, hvor 17 mennesker blev dræbt. Herunder 15 elever og to lærere.

Efter at have mødtes med pårørende og overlevende fra skoleskyderiet i Florida, skrev Trump på Twitter, at skoleskyderier kunne afværges ved at have veluddannede lærere, der bar våben i skolen.

Anklager vil have Florida-skoleskyder dømt til døden

»Historien viser, at et skoleskyderi varer i gennemsnit tre minutter. Det tager politiet og akutstyrker ca. fem til otte minutter før de er på gerningsstedet. Højt trænede, våbentilpassede lærere/trænere ville kunne løse problemet med det samme, før politiet ankommer. TIL STOR AFSKRÆKKELSE!,« skrev Trump på Twitter den 22. februar.

Trump skrev også på sin Twitter-profil samme dag, at han ville øge minimumsalderen for køb af skydevåben til 21 år. Det er dig endnu ikke lykkedes for den amerikanske præsident at få støtte til foreslaget.

Han ønskede også at forbyde salget af de såkaldte "bump stocks", som er udstyr, der lader semiautomatiske geværer fungere som fuldautomatiske. De tillader altså skytten at skyde flere runder hurtigere. Bump stocks blev både brugt ved skoleskyderiet i Florida i februar og ved masseskyderiet i Las Vegas i oktober.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Byrådet i Aarhus giver undskyldning til fyrede teknik-medarbejdere
»Det er en uforbeholden undskyldning for forløbet i sagen og kulturen i afdelingen,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da et samlet Aarhus Byråd undskyldte over for en gruppe fyrede medarbejdere i teknik og miljø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her