Annonce
USA

Trump og Pence sagde farvel til ikonisk prædikant

2000 gæster er fredag mødt op for at tage afsked med "Amerikas pastor", Billy Graham.

Præsident Donald Trump var blandt de mange prominente gæster, da den indflydelsesrige amerikanske prædikant Billy Graham fredag blev stedt til hvile på en kirkegård i North Carolina. Foto: John Bazemore

Præsident Donald Trump var blandt de mange prominente gæster, da den indflydelsesrige amerikanske prædikant Billy Graham fredag blev stedt til hvile på en kirkegård i North Carolina.

Foruden Trump var vicepræsident Mike Pence, det halve af regeringen og store dele af Kongressen blandt de 2000 inviterede, der var samlet for at tage afsked med den ikoniske prædikant.

Hverken Trump eller Pence skulle efter planen tale ved Grahams begravelse, men de hilste på prædikantens familie ved et privat møde inden ceremonien.

Billy Graham, der blev 99 år, var en af USA's største religiøse ledere gennem sidste halvdel af 1900-tallet.

Han døde for to uger siden og blev vist den store ære at ligge castrum doloris i rotunden i kongresbygningen US Capitol.

Graham er blevet kaldt den mest indflydelsesrige kristne prædikant i efterkrigstidens USA.

Han nåede i sin tid at besøge 185 lande og territorier som prædikant.

Hans sidste store prædiken var i 2005 i New York City. Her prædikede han via tv til over 210 millioner mennesker på globalt plan.

Alle 12 amerikanske præsidenter siden Harry S. Truman, der blev indsat i Det Hvide Hus i 1945, har mødt Billy Graham, og han har været rådgiver eller ligefrem åndelig vejleder for flere præsidenter.

Barack Obama beskrev sit møde med Graham i 2010 som en "stærk oplevelse".

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her