Annonce
USA

Organisation for menneskerettigheder: USA holder kvinder og børn fanget i iskolde bure ved grænsen

Flere end 100 kvinder og børn har været spærret inde i flere dage ad gangen, viser ny rapport fra Human Rights Watch.

Human Rights Watch dokumenterer i en ny rapport, hvordan immigranter ved den amerikanske grænse bliver tilbagehold i iskolde celler, hvor kvinder og børn er tvunget til at ligge på gulvet. Foto: Delcia Lopez/AP

Den behandling, der møder immigranterne ved den amerikansk-mexikanske grænse, er både nedværdigende og ulovlig mener repræsentanter fra Human Rights Watch.

Organisationen har onsdag offentliggjort en rapport, der dokumenterer, at familier bliver skilt ad, og at små børn og kvinder bliver holdt fanget i iskolde celler i op til tre dage ad gangen som en del af grænsevagternes rutinemæssige procedurer.

Trump truer Californien med at fjerne grænsekontrollen: »Kriminaliteten vil eksplodere«

»Kvinder og børn, der bliver tilbageholdt ved grænsen, opholder sig ofte en til tre dage i cellerne - og nogle gange længere. De sover på gulvet, som regel kun med et Mylar-tæppe, der minder om det folietæppe, som maratonløbere bruger, til at beskytte dem mod kulden. Grænsevagterne tvinger dem sommetider til at kassere trøjer og andet tøj, angiveligt af sikkerhedsårsager, før de kommer ind i cellerne,« sikriver Human Rights Watch i rapporten.

Rapporten er baseret på interviews med 110 kvinder og børn, der alle har fortalt om deres oplevelser. Mange af dem fortæller, at de hverken fik adgang til håndsæbe eller fik lov til at gå i bad under deres ophold, og at de derfor ikke kunne opretholde en ordenlig hygiejne, når de f.eks. skulle give deres børn mad.

Nu er Trumps grænsemur for alvor på vej - fire firmaer er blevet valgt til at bygge en prototype

En kvinde fortæller, at hun sammen med sin 5-årge søn var nødt til at krydse en flod for at nå til den amerikanske grænse, og at hendes søn derfor var drivvåd, da de nåede frem.

»Vi sad på cementgulvet og frøs fuldstændig. Til sidst blev jeg nødt til at sove, mens jeg sad ret op og ned med min søn på skødet, fordi jeg ikke kunne lade ham ligge på cementgulvet,« fortæller hun til Human Rights Watch.

Et studie fra 2015 viser, at den tid, som kvinder og børn bruger i immigrationsmyndighedernes forvaringsceller i USA, ofte er den »sværeste og mest traumatiske« tid i hele deres forvaringsforløb.

Trump vil ikke have folk fra ”lorte-steder”, men i stedet flere nordmænd

De forhold, som den nye rapport dokumenterer, er ifølge Human Rights Watch i strid med både grænsemyndighedernes egen politik og med internationale regler.

Men grænsemyndighederne benægter, at cellerne er så kolde, som migranterne påstår, og de mener heller ikke, at migranterne har ret til måtter at sove på, fordi cellerne ikke er beregnet til, at de skal overnatte i dem.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her