USA lukker efter strid om illegale indvandrere

WASHINGTON — Festen blev ikke det fyrværkeri af hyldest, som Donald Trump drømte om. I timerne op til præsidentens etårsdag i Det Hvide Hus valgte demokratiske senatorer i en bitter budgetstrid at lukke dele af USA’s statsapparat.

Hvis der ikke hen over weekenden findes en løsning, vil en delvis betalingsstandsning fra mandag sende ca. 850.000 statsansatte hjem fra arbejde på ubestemt tid, indtil politikerne bliver så møre, at de når til enighed om at betale lønninger og regninger.

Lukningen vil ramme en række ministerier, stoppe forskning, forsinke udstedelsen af pas og visa og lukke amerikanske nationalparker. Dog vil en række funktioner, som anses for at være nødvendige, fortsat fungere, heriblandt politiet, militæret, fængselsbetjente, ansatte i lufthavne og postvæsenet. Pensioner fra socialvæsnet vil fortsat blive udbetalt.

»Demokraterne ønskede at give mig en smuk gave på etårsdagen«, tweetede en sarkastisk Trump og gav Demokraterne skylden:

»Demokraterne er mere bekymrede for illegale indvandrere end for vores storslåede militær eller for sikkerheden ved vores farlige grænse mod syd.«

Trumps talsmand, Sarah Huckabee Sanders, kaldte Demokraterne for en flok tabere, der valgte at lukke statsadministrationen, fordi de ikke er i stand til at stoppe den boomende økonomi.

Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, bebrejdede Trump og beskyldte præsidenten for under forhandlingerne at have afvist to kompromisforslag, som politikere fra begge partier var enige om.

Kort fortalt kræver Demokraterne, at der findes en permanent løsning for ca. 700.000 såkaldte dreamers, illegale indvandrere, der kom til landet som børn, og hvoraf mange siden har fået deres uddannelse eller gjort militærtjeneste i USA. Trump og Republikanerne kræver penge til en mur ved grænsen til Mexico og flere penge til militæret.

Sidste gang USA havnede i en lignende krise, var i oktober 2013 under præsident Barack Obama, da Republikanerne blokerede for et budget i et forsøg på at underminere sundhedsreformen Obamacare.

Forsøget slog fejl. Styrkeprøven varede i 16 dage, før Republikanerne blinkede først uden at få noget til gengæld. Partiet fremstod som den klare taber og blev beskyldt for at have kostet USA milliarder af dollars i tabt produktion og for at have svækket økonomien.

Verdens dyreste restaurant

Alligevel blev partiet aldrig straffet af vælgerne. Ved midtvejsvalget året efter klarede Republikanerne sig overraskende godt og genvandt flertallet i Senatet.

Læren af styrkeprøven dengang kan meget vel have givet Demokraterne blod på tanden. Får Demokraterne skylden denne gang, kan partiet håbe på, at krisen for længst er glemt ved midtvejsvalget, men at den vil have bidraget til yderligere at svække præsidentens popularitet.

Trump pralede under valgkampen med sine evner til at indgå handler og politiske aftaler, men har i sit første år ved magten ikke været i stand til at levere tværpolitiske aftaler. På trods af en boomende økonomi er Trump på grund af sin omstridte personlige stil den mest upopulære præsident i nyere tid.

Mens politikerne i Kongressen lørdag genoptog forhandlingerne, blev Trump foreløbig i Washington i et forsøg på at afværge en forlænget krise. Fredag aften skulle præsidenten ifølge planen være fløjet til Florida til etårsfester i sit vinterdomicil, Mar a Lago, hvor deltagerne betalte op mod halvanden mio. kr. pr. par for en plads ved bordet.

I New York og andre byer i USA markerede titusinder af kvinder etårsdagen med protestdemonstrationer mod præsidenten.