Fortsæt til indhold
USA

Revet ned af hylderne: Salget af kontroversiel bog om Trump tyvstartede i USA

Forlaget har fremrykket udgivelsen af "Fire and Fury" på grund af trusler fra Trumps advokater.

Allerede inden den udkom, trak Michael Wolffs bog "Fire and Fury" store overskrifter i alverdens medier. Særligt fordi store afsnit fra bogen blev frigivet til amerikanske medier såsom New York Times, hvor blandt andet den tidligere rådgiver til præsidenten, Steve Bannon, langede ud efter Trumps familie.

Michael Wolff hævder at have interviewet mere end 200 personer til baggrund til bogen, mens enkelte bliver direkte citeret. Forfatteren var selv, for første gang, på national tv fredag morgen, hvor han fortalte om sin situation og baggrund for bogen:

Bogen har, inden den blev udgivet, rykket sig op som nr. 1 på salgslisterne i USA. Fredag bliver den så officielt udgivet, men enkelte butikker tyvstartede, da torsdag blev til fredag, hvor folk stod i lange køer for at få fingrene i den. De fleste butikker, der tyvstartede, meldte udsolgt efter kort tid.