Annonce
USA

Trump anerkender Jerusalem som Israels hovedstad

USA vil flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i Israel.

USA's præsident Donald Trump. Foto: Evan Vucci/AP

Den amerikanske præsident, Donald Trump, gik onsdag aften på talerstolen i Det Hvide Hus og bekræftede, at USA vil flytte sin ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem i Israel.

»Det er på tide, at USA officielt anerkender Jerusalem som Israels hovedstad,« sagde han og fortsatte:

»Det er intet mere eller mindre end en anerkendelse af virkeligheden.«

Ministerium advarer USA's diplomater mod rejser til Israel

Dermed har Donald Trump nu leveret på et af sine mere opsigtsvækkende løfter fra præsidentvalgkampen. USA's seneste træk opfattes som en særdeles kontroversiel beslutning, bl.a. fordi både israelerne og palæstinenserne gør krav på Jerusalem som deres hovedstad, hvilket har ført til blodige konflikter i løbet af årene.

Det internationale samfund har indtil nu ikke villet anerkende byen som Israels hovedstad, selvom Israel både har placeret sit parlament, sin regering og sine ministerier i byen. Beslutningen fra USA er derfor et brud med en årelang amerikansk udenrigspolitik.

Trump pointerede selv fra talerstolen, at der ingen grund er til at tro, at den hidtidige strategi kan komme til at løse den konflikt, der har raset mellem Israel og Palæstina i årtier. Der er derimod er behov for at behandle problemet med friske øjne og en ny tilgang, forklarede han.

Beslutningen betyder ikke, at USA dermed giver Israel grønt lys og eneret over Jerusalem ved en fremtidig fredsløsning. USA bakker fortsat op om forhandlinger af en aftale, som begge parter finder tilfredsstillende, understregede præsidenten.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har reageret på talen via sin officielle Facebook-profil, hvor han kalder beslutningen for »et vigtigt skridt på vej mod fred«.

Tillerson: God chance for fred - lyt til hele Trumps tale

Trump vil nu sende sin vicepræsident, Mike Pence, af sted for at tale med parterne i konflikten. Flere verdensledere har frem mod præsidentens ventede tale advaret USA om dette træk. Bl.a. Tyrkiet og Iran advarer om, at ambassadeflytningen kan skabe vrede blandt muslimer og føre til »uløselige« problemer i regionen.

Også den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, Pave Frans og ledere fra Rusland, Frankrig og Jordan har udtrykt bekymring, da medierne begyndte at rapportere om indholdet i talen, før den blev holdt.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her