Intet om Flynns tilståelse implicerer andre end ham selv
Flynns tilståelse var forventet af det Hvide Hus.
Trumps personlige advokat har allerede afvist, at Flynns tilståelse implicerer andre end ham selv. Det skriver NBC News på Twitter.
På et retsmøde fredag har den tidligere sikkerhedsrådgiver til Donald Trump, Michael T. Flynn, erkendt sig skyldig i at lyve over for FBI, omkring en samtale han havde med den russiske ambassadør i december 2016.
Det skriver New York Times.
I en officiel udtalelse siger Flynn følgende: »Min tilståelse og samarbejde med undersøgelseskommissionen afspejler en beslutning, som er i min familie og vores lands bedste interesse. Jeg accepterer til fulde ansvaret for mine handlinger.«
Over for FBI fortalte Flynn i strid med sandheden, at han ikke havde bedt den russiske ambassadør om at undlade at optrappe situationen, efter USA havde indført yderligere sanktioner mod Rusland.
Det har allerede i flere dage stået klart, at Flynn har indvilget i at samarbejde med den særlige anklager.