Iran hylder nyt forhold til Saudi-Arabien

Iran og Saudi-Arabien har taget hul på nyt kapitel i et samarbejde mod blandt andre Islamisk Stat.

Irans udenrigsminister hylder, hvad han kalder starten på et nyt kapitel i forholdet til Saudi-Arabien.

Iran og Saudi-Arabien har holdt deres første udenrigsministermøde siden valget af den iranske præsident, Hassan Rouhani, i 2013, hvilket opfattes som et begyndende tøbrud mellem de to rivaliserende stater.

- Både jeg og min saudiarabiske modpart tror på, at dette møde kommer til at blive den første side i et nyt kapitel om forholdet mellem vore to lande, siger Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, til nyhedsbureauet Irna efter mødet med hans saudiarabiske modpart, Saud al-Faisal.

Mødet mellem de to udenrigsministre, der fandt sted sent søndag i New York, kommer efter en lang periode med et køligt forhold mellem det shiamuslimske Iran og det konservative sunnimuslimske kongerige, som har rivaliseret med Teheran om indflydelse i navnligt Syrien, Irak, Libanon, Bahrain og Yemen.

Der blev kun talt indirekte og vagt om Islamisk Stat, men nyhedsbureauet Irna skriver, at den saudiarabiske udenrigsminister med henvisning til den yderliggående bevægelse siger, at "der nu er en enestående chance", hvor det gælder om at undgå at gentage fejl fra fortiden.

Irans præsident siger samtidig, at hans land er en "hjørnesten" af stabilitet i Mellemøsten, som trues af terror.

- Folkene i regionen forsvarer sig selv, og de vil fortsætte med at forsvare sig selv mod terrorister, siger han og understreger, at "Iran vil hjælpe dem overalt."

Hans tale blev holdt på årsdagen for udbruddet af den otte år lange krig mellem Iran og Irak i 1980.

USA's udenrigsminister, John Kerry, sagde fredag, at Iran har en rolle at spille i konfrontationen med Islamisk Stat. Han drøftede truslen fra IS med sin iranske modpart på et timelangt møde i New York søndag.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, har sagt, at han har afvist et amerikansk tilbud om at gå med i en international koalition mod jihadisterne. Både Iran og USA har støttet styret i Irak og de irakiske kurdere, der kæmper mod Islamisk Stat.

Men i Syrien støtter Iran det syriske regime, ikke kun mod IS, men også over for den moderate prodemokratiske opposition.

/ritzau/Reuters

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.