• Opdateret 21/09/2014 kl. 10:43

70.000 syriske kurdere flygter fra IS til Tyrkiet

På et døgn har tusindvis af flygtninge krydset grænsen fra Syrien til Tyrkiet af frygt for Islamisk Stat.

Artiklens øverste billede
Lokale i sammenstød med tyrkiske sikkerhedsstyrker ved Suruc i Tyrkiet, før regeringen i Ankara fredag åbnede en del af landets grænse til Syrien.

Syriske kurdere strømmer over grænsen til Tyrkiet for at slippe væk fra den militante oprørsgruppe Islamisk Stat (IS), som har indtaget en stribe byer i Syrien tæt ved tyrkiske grænse.

I løbet af 24 timer har 70.000 mennesker krydset den 30 kilometer lange grænsestrækning til nabolandet, siden den blev åbnet fredag, oplyser FN's flygtningehøjkommissariat UNHCR ifølge nyhedsbureauet AFP.

Myndighederne melder samtidig om, at flere tusinde flygtninge stadig venter på at komme ind i Tyrkiet lørdag aften lokal tid.

De civile kurdere frygter ifølge eget udsagn en massakre i det nordlige Syrien nær byen Ain al-Arab, der af kurderne er kendt som Kobane, hvis islamisterne fra IS formår at rykke yderligere frem i området, hvor der udkæmpes hårde kampe mellem kurdiske styrker og jihadisterne.

Mindst 100 landsbyer på den syriske side af grænsen er blevet evakueret af kurdiske styrker, siden de militantes blodige fremfærd tog fart tirsdag.

Ifølge det London-baserede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder foregår der stadig voldsomme kampe, og mindst 300 kurdere er gået mod flygtningestrømmen - de er rejst fra Tyrkiet til Syrien natten til lørdag for at bekæmpe de militante fra Islamisk Stat.

Observatoriet sagde fredag, at Islamisk Stats jihadister siden torsdag havde indtaget 60 kurdiske landsbyer tæt på den tyrkiske grænse i et todages lynangreb i forsøget på at indtage Ain al-Arab.

Byen, der ligger i Aleppo-provinsen, er Syriens tredjestørste kurdiske by. Hvis IS erobrer Ain al-Arab, vil det ifølge nyhedsbureauet AFP give gruppen kontrol over en lang strækning af landets nordlige grænse til Tyrkiet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.