Israel og Hamas forhandler igen om våbenhvile

Forhandlingerne om længere våbenhvile mellem Israel og Hamas ventes i gang. Stor demo i Israel kræver fred.

For sjette dag i træk har der lørdag været ro i Gazaområdet.

Samtidig er tusindvis af israelere lørdag aften gået på gaden i Tel Aviv for at vise deres støtte til fredsforhandlinger og et stop for mere krig.

Våbenhvilen, der blev forlænget med fem dage i onsdags, ser ud til at holde, og forhandlingerne om at få roen til at holde ventes genoptaget søndag.

Krig brød ud 8. juli

Israel og Hamas, den militante muslimske organisation i Gaza, kom for alvor i krig med hinanden den 8. juli, da Israel gik til angreb på Hamas-mål for at standse den radikale milits' beskydning af Israel med raketter.

De to fjender forhandler ikke direkte med hinanden. Hamas anerkender ikke Israel, og Israel regner Hamas for en terrororganisation og vil ikke forhandle med en gruppe, der ikke anerkender Israel.

Så forhandlingerne er hidtil foregået via mellemmænd, og det ventes også at ske, når der skal snakkes videre.

Forhandlingshold fra de to sider ventes til Kairo, Egyptens hovedstad, hvor forhandlingerne finder sted.

Palæstinensiske kilder siger, at processen genoptages søndag, efter at forhandlerne har været til møder med deres respektive politiske ledere.

Om parterne så kan enes om, at det nu er slut med at bombe hinanden, er en anden sag.

Hård kritik af Netanyahu

Ved demonstrationen i Tel Aviv lørdag aften rettede talere en hård kritik mod deres egen regering under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu, der blev opfordret til at gå af.

- Alt, hvad Netanyahus regering har gjort, er at svække Abbas og styrke Hamas, lød det fra det venstreorienterede parlamentsmedlem Nitzan Horowitz.

Abbas er Mahmoud Abbas, den palæstinensiske selvstyrepræsident, der er fra det mere verdslige Fatah.

Ikke alle tænker dog som Horowitz. I torsdags var 10.000 israelere også på gaden i Tel Aviv, men de viste deres støtte til Netanyahus militæraktioner mod Hamas.

Den seneste runde krigsførelse har ifølge tal fra Hamas kostet 1980 palæstinensere livet.

Israel siger, at det har 67 dræbte.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.