Annonce
Mellemøsten

Raket sendt mod Israel kort før våbenhvilens udløb

En raket affyret fra Gaza er landet i åbent land ved Ashkelon i Israel, skriver israelske medier.

En raket slået ned i et køkken i en israelsk kibbutz. Billedet er ikke fra det aktuelle nedslag. Foto: Tsafrir Abayov/AP

Alarmsirenerne har onsdag aften kort før udløbet af en 72 timer lang våbenhvile sendt indbyggere i det sydlige Israel i beskyttelsesrum, skriver Reuters.

Den israelske avis Yediot Ahronot skriver på sin netavis, at en raket affyret fra Gaza er slået ned i åbent land nær byen Ashkelon i det sydlige Israel.

Israelske radiostationer rapporterer ifølge Reuters om to raketter.

Episoden skete omkring klokken 22 lokal tid (21 i Danmark), og det var blot to timer før, at våbenhvilen udløber.

Frygt for nye bombardementer

Meldingerne har øget frygten for, at bombardementer og raketbeskydningen igen bryder ud i Gazaområdet.

Efter meldingerne i Israel har en talsmand for den militante islamiske Hamas-milits i Gaza imidlertid afvist, at den står bag raketbeskydningen.

- Hamas afviser at have affyret nogle raketter mod besættelsesmagten i aften, siger talsmanden Sami Abu Zuhri i en erklæring.

Raket mod Egypten

Der er onsdag aften også rapporter om, at en raket har ramt i den egyptiske Sinai-ørken. Her skal et barn være dræbt, mens to andre er blevet såret af en raket, der ramte deres hjem lidt syd for grænsen til Gaza.

Israelske og palæstinensiske forhandlere har i Kairo, Egyptens hovedstad, i de seneste dage forsøgt at blive enige om en forlængelse af våbenhvilen med hjælp fra egyptiske mæglere.

Ifølge israelske embedsmænd er Israel klar til at forlænge våbenhvilen i yderligere 72 timer, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Israel er enig i et egyptisk forslaget om at forlænge våbenhvilen i 72 timer, siger embedsmanden til AFP.

Men Yediot Ahronot skriver, at de palæstinensiske forhandlere, der repræsenterer Hamas, ikke har samme indstilling. Avisen skriver, at en kilde i Hamas siger, at forhandlingerne har slået fejl.

Reuters skriver dog, at de egyptiske mæglere fortsat forsøger at få parterne til at forlænge våbenhvilen.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Stands dræberen

Hvis nogle virkelig måtte mene, at sund kost skal holdes op imod cigaretpriserne, er svaret: Sænk momsen på fødevarer.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her