USA fortsætter luftangreb i det nordlige Irak

Amerikanske kampfly og droner gennemførte lørdag fire angreb mod militante islamister i Irak.

Artiklens øverste billede
Dette billede fra det irakiske luftvåben viser et bombenedslag, efter et irakisk bombefly har kastet en bombe mod IS-krigere i det nordlige Irak.

Det amerikanske militær gennemførte lørdag fire luftangreb i det nordlige Irak i et forsøg på at beskytte civile mod angreb fra militante islamister, oplyser Pentagon.

Målene for luftangrebene var blandt andet pansrede mandskabsvogne tilhørende bevægelsen Islamisk Stat (IS).

Krigere fra bevægelsen har drevet tusindvis af civile på flugt i området og ifølge flere medier truet med at dræbe personer fra yazidi-minoriteten. Mange har søgt tilflugt i et bjergområde, men de mangler både fødevarer og vand. Amerikanske militærfly har de seneste dage nedkastet nødhjælp over området. Britiske og irakiske fly deltager også i den humanitære aktion.

Mange yazidier flygtet

Lørdagens første angreb var rettet mod to pansrede mandskabsvogne, der beskød civile yazidier. En af mandskabsvognene blev ramt og ødelagt ifølge Pentagon. 20 minutter senere blev yderligere tre køretøjer fra den militante bevægelse ramt og ødelagt under endnu et angreb fra luften.

USA gennemførte fredag sine første angreb mod de islamistiske ekstremister. Ifølge præsident Barack Obama var angrebene en succes, og der blev ødelagt både materiel og våben, som anvendes af IS.

Ifølge et svensk øjenvidne er det lykkedes mange yazidier at flygte fra Sinjar-bjerget til et kurdisk domineret område i Syrien. Freelancejournalisten Joakim Medin siger til det svenske nyhedsbureau TT, at han har set tusindvis af udmattede mennesker strømme ind i området tæt ved grænsen til Irak.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.