Nødhjælpsorganisationer: Red våbenhvilen i Gaza

En række danske nødhjælpsorganisationer er gået forrest og opfordrer til endnu en våbenhvile i Gaza.

Artiklens øverste billede
Dansk Røde Kors, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp appellerer til en overholdelse af våbenhvilen i Gaza.

Våbenhvilen mellem Israel og Hamas må genoprettes.

Sådan lyder budskabet fra en række danske nødhjælpsorganisationer, der er bekymrede over udviklingen i Gaza.

"Det er alarmerende, at det ikke lykkedes at få parterne til at overholde den våbenhvile, som skulle have varet 72 timer fra klokken 7 lokal tid fredag morgen. Genoptagelsen af kampene betyder nye forhindringer og begrænsninger for den humanitære indsats," skriver både Dansk Røde Kors, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp i en fælles udtalelse.

Det handler ikke om skyld men om hjælp

Israel og Hamas var ellers blevet enige om en 72 timer lang humanitær våbenhvile gældende fra klokken 7.00 fredag morgen, som skulle give de civile en pause fra volden samt give indbyggerne på Gaza-striben mulighed for at begrave deres døde og skaffe mad, ligesom det ville give mulighed for at yde humanitær hjælp.

Men efter få timer blev våbenhvilen afbrudt, og endnu en blodig dag i Gaza var en realitet med over 60 dræbte, viser tal fra sundhedsministeriet i Gaza.

Siden den væbnede konflikt mellem Israel og Hamas-bevægelsen brød ud 8. juli, er flere end 1.000 civile palæstinensere blevet dræbt, mens mindst 400.000 er tvunget fra deres hjem uden noget sted at tage hen.

"Lige nu handler det ikke om, hvem der er skyld i hvad. Det handler om, at kamphandlingerne skal stoppe, så vi kan komme til at hjælpe de mange nødlidende børn og voksne. Antallet af civile ofre overstiger al rimelighed," udtrykker de humanitære organisationer.

Øjeblikkeligt stop for kampene

Flere skoler, hospitaler og ambulancer har været mål for de israelske raketter i Gaza, inklusive det største hospital i området, så behandlingen af sårede er yderligere vanskeliggjort.

Derfor råber de danske humanitære organisationer højt om en øjeblikkelig våbenhvile, der overholdes.

"Vi appellerer til parterne om et nyt øjeblikkeligt stop for kamphandlingerne, så humanitære organisationer kan uddele mad, medicin og anden nødhjælp på sikre steder. Desuden er der behov for at få styrket den psykosociale indsats blandt især børnene, så de varige psykiske skader kan begrænses," skriver Dansk Røde Kors, Red Barnet og Folkekirkens Nødhjælp.

Politikernes ansvar

Grunden til, at de tre humanitære organisationer er gået sammen om at opfordre til endnu en våbenhvile, er for at kunne lægge et større pres på dem, der reelt har mulighed for at ændre på situationen i Gaza. Politikerne.

"Lidelserne er store i Gaza, og derfor er det vores job at appellere til en våbenhvile, så civilbefolkningen kan få det bedre. Men vi kan ikke selv gå ud og deltage i de politiske diskussioner," siger pressechef for Folkekirkens Nødhjælp Per Bjerre til Jyllands-Posten.

Han understreger dog også, at man våbenhvile eller ej vil fortsætte med at uddele den fornødne nødhjælp i de krigsramte områder.

"Vores opgave er at uddele nødhjælp, og det vil vi også gøre nu, selvom det giver problemer, at våbenhvilen ikke længere er en realitet. Men det kræver selvfølgelig en grundig vurdering af sikkerheden dels for vores egne nødhjælpsarbejdere og dels for de familier, der udsætter sig selv for fare ved at gå ud på gaden for at modtage forsyninger med mad," siger Per Bjerre.

Israelere vil også have våbenhvile

Det er ikke kun de danske nødhjælpsorganisationer, der efterlyser en permanent våbenhvile. Også det israelske folk håber, at den væbnede konflikt mod Hamas snart ophører og våbenhvilerne overholdes. Det fortæller Danmarks ambassadør i Israel, Jesper Vahr.

"Fredag kunne jeg godt mærke, der var den der stemning af: "Åh ja, lad os nu håbe og krydse fingre for at våbenhvilen holder de næste tre døgn, og hvilen så bliver forlænget. Efterfølgende kunne jeg så mærke en recession og skuffelse over, at det ikke blev tilfældet og en bekymring for, hvad næste skridt kan gå hen og blive," siger ambassadøren til Ritzau.

Ifølge Jesper Vahr svinder befolkningens håb for en fredelig løsning, hver gang en våbenhvile bliver brudt, men alligevel vurderer han, at der er stor opbakning i befolkningen til regeringens foreløbige håndtering af konflikten.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.