• Opdateret 25/07/2014 kl. 22:20

USA og FN foreslår humanitær våbenhvile efter afvisning

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, tror stadig, at Israel er interesseret i en fredelig løsning.

Artiklens øverste billede
USA’s udenrigsminister, John Kerry, har været primus motor i fredsforhandlingerne, men nu er han tæt på at opgive. Arkivfoto: Jacquelyn Martin/AP

USA's udenrigsminister, John Kerry, sagde fredag aften på et pressemøde i Kairo, at han er overbevist om, at Israel ønsker at opnå en fredelig løsning på konflikten med Hamas.

Det sker, selvom Israels sikkerhedskabinet tidligere fredag aften enstemmigt afviste en våbenhvile på baggrund af resultatet af de fredsforhandlinger, som John Kerry har stået i spidsen for.

Den amerikanske udenrigsminister afviser dog, at der har været et formelt udspil til en våbenhvile på bordet.

- De (sikkerhedskabinettet, red.) har muligvis afvist nogle formuleringer inden for de rammer, vi arbejder med ... men jeg har aldrig fremsat noget formelt forslag til en våbenhvile, siger han.

Ramadanen slutter

Kerry og FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, bakker nu i stedet op om et egyptisk forslag om at indføre en syv dages humanitær våbenhvile i Gazastriben.

Den egyptiske udenrigsminister, Sameh Shukri, opfordrer til våbenhvilen, fordi muslimernes hellige fastemåned, ramadanen, slutter. Det fejres normalt med Eid-festen i syv dage.

Tidligere har der i konflikten været tale om to kortvarige humanitære våbenhviler for at få sårede og dræbte ud af kampzonen.

Kerry tror på våbenhvile

John Kerry siger, at han stadig tror på, at den ramme, som fredsforhandlingerne er foregået indenfor, er den rigtige - og at det i sidste ende vil føre til en våbenhvile.

Han rejser lørdag til Paris, hvor han vil fortsætte de diplomatiske bestræbelser på at opnå en våbenhvile mellem Israel og Hamas i Gazastriben. Her vil topdiplomater fra Storbritannien, Tyskland, EU, Italien, Tyrkiet og Qatar også være til stede, oplyser en fransk diplomat til AFP.

Dog er det i første omgang ikke planlagt, at repræsentanter for Israel eller palæstinenserne vil være til stede.

Konflikten bredte sig

Dødstallet i den 18 dage lange væbnede konflikt mellem Hamas og Israel steg fredag til 848 personer i Gazastriben. På israelsk side er 35 soldater dræbt foruden to civile, der er blevet ramt af Hamas' granater.

Fredag bredte konflikten sig ydermere til den besatte vestbred, hvor mindst fem palæstinensere mistede livet. En af dem blev skudt af en kvindelig israelsk bosætter, oplyser israelsk radio.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.