Annonce
Mellemøsten

Flere end 800 er dræbt i Gaza

Torsdag var en af de hidtil blodigste dage i konflikten mellem Israel og Hamas, som nu går ind i sit 18. døgn.

Nye israelske angreb har bragt antallet af dræbte i Gazastriben over 800, oplyser talsmanden for de palæstinensiske sundhedsmyndigheder, Ashraf al-Qudra.

Torsdag har været en af de blodigste dage hidtil i konflikten med i omegnen af 100 dræbte. Det var israelske granater mod et hus i byen Khan Yunis, der kort efter midnat kostede mindst en person livet og bragte drabstallet på den anden side af 800.

Foruden de mange dræbte er tusindvis af palæstinensere blevet såret, efter at Israel 8. juli iværksatte en militær offensiv under navnet "Operation Protective Edge". Offensiven begyndte med blot at være fra luften, men blev senere udvidet med en offensiv på landjorden.

Torsdag blev blandt andet en FN-drevet skole i Gaza ramt af artilleri fra israelske kampvogne, og 15 blev dræbt. Blandt de dræbte var både kvinder og børn.

Kritik af menneskelige skjolde

På den israelske side af konflikten er 32 soldater blevet dræbt, mens tre civile indtil videre har mistet livet som følge af raketangreb fra Gaza rettet mod Israel.

Israel beskyldes for ikke at gøre nok for at skåne civile i konflikten. Omvendt mener israelerne, at militante fra Hamas-bevægelsen bruger de civile som "menneskelige skjold".

Ngo'er anslår, at omkring 80 procent af de palæstinensiske ofre er civile, og at mange af dem er kvinder og børn.

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har i denne uge været i Mellemøsten for at forsøge at mægle mellem parterne og nå frem til en våbenhvile - foreløbig uden held.

Kampene mellem Israel og Hamas er de mest voldsomme siden 2009. Konflikten blussede op, efter at tre israelske teenagere i juni blev bortført og fundet dræbt på Vestbredden. Drab, som Israel anklagede Hamas for at stå bag.

Senere blev en ung palæstinenser slået ihjel, i hvad der betegnes som et hævndrab.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem

Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her