• Opdateret 20/07/2014 kl. 11:03

40 palæstinensere meldes dræbt i angreb på Gaza-bydel

Palæstinensiske hospitalskilder melder om mange dræbte i beboelseskvarter i Gaza, hvor tusinder er på flugt.

Artiklens øverste billede
En såret palæstinenser bliver ført ind på skadestuen på et hospital i Gazastriben.

40 palæstinensere er dræbt og omkring 400 såret i et israelsk angreb i et beboelseskvarter i det nordøstlige Gaza, hvor tusinder af beboere søndag prøver at undslippe granaterne fra de israelske kampvogne, siger lokale hospitalskilder og øjenvidner.

Der er tale om det største antal ofre, siden Israel 8. juli indledte sin offensiv mod Hamas i Gaza-striben i et forsøg på at sætte en stopper for islamisternes raketangreb hen over grænsen.

Snesevis af sårede er ved at blive bragt til Gazas i forvejen overfyldte Shifa-hospital efter angrebet i Shejaia-kvarteret, cirka tre kilometer fra hospitalet.

- Vi har hidtil talt 40 martyrer og hentet deres lig. Redningsfolk leder efter flere mulige ofre, siger hospitalets direktør, Naser Tattar.

Prøver desperat at flygte

Ældre mænd på hospitalet siger, at angrebet er noget af det værste, de har oplevet siden Seksdageskrigen i 1967, da Israel erobrede Gazastriben.

AFP's korrespondent på stedet beretter om, at mange desperat prøver at flygte fra det heftige bombardement i Shejaia, hvor der ligger lig og sårede i gaderne.

Ambulancerne har på grund af granaterne svært ved at nå frem til de sårede.

Redningsfolk prøver nu med hjælp fra Den Internationale Røde Kors Komité at få koordineret en indsats, så de kan komme ind i de gader, der stadig er under kraftig beskydning.

Har udvidet offensiv

Ifølge israelske medier skal en fremtrædende Hamas-leders søn, dennes hustru og to børn være blandt de dræbte.

Meldingen om de mange dræbte kommer få timer efter, at Israels hær bebudede at udvide sin offensiv på landjorden ved at sende flere soldater længere ind i Gazastriben.

- For to dage siden fik indbyggerne i Shejaia besked på at evakuere området for at beskytte deres liv, siger en talskvinde for det israelske militær om søndagens angreb.

Raketter affyret mod Israel

Hamas, der sidder på magten i Gaza, har gentagne gange opfordret folk til at ignorere de israelske advarsler.

Søndag er der igen meldinger om, at der er affyret raketter fra Gaza mod blandt andet storbyen Tel Aviv.

Siden Israels offensiv "Operation Protective Edge" blev indledt 8. juli, er fem israelske soldater og to civile israelere blevet dræbt. Ifølge den israelske avis Haaretz blev soldaterne alle dræbt under kampe i Gaza lørdag, hvor yderligere otte soldater blev såret.

Israels offensiv havde indtil søndag morgen kostet 352 palæstinensere, heriblandt mange børn, livet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.