• Opdateret 12/07/2014 kl. 17:29

Vestlige stormagter skal diskutere våbenhvile i Gaza

Mindst 120 i Gaza er blevet dræbt under konflikten i denne uge. Emnet er på dagsorden søndag.

Artiklens øverste billede
En røgsøjle nær grænsen mellem Israel og Gaza efter et israelsk angreb.

Ifølge Storbritanniens udenrigsminister, William Hague, skal USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien søndag diskutere en mulig våbenhvile i konflikten mellem Israel og Gaza.

Hague skal diskutere emnet med USA's udenrigsminister, John Kerry, og deres tyske og franske kolleger i Østrigs hovedstad, Wien.

Parterne skal diskutere, hvordan man kan opnå en våbenhvile i Gaza. Mødet finder sted, mens parterne er i Østrig for at diskutere Irans atomprogram.

Også udenrigsministrene fra en række arabiske lande har emnet på dagsorden.

De mødes mandag i den egyptiske hovedstad, Kairo, for at diskutere den eskalerende konflikt mellem militante fra Hamas og det israelske militær. Mindst 120 palæstinensere har mistet livet i Gaza denne uge.

Egyptens nye præsident, Abdel Fattah al-Sisi, advarede lørdag mod, at en eskalering af konflikten vil medføre flere tab af "uskyldige".

- Præsidenten advarer mod faren ved en militær eskalering og om de tab, det ville medføre blandt uskyldige civile, lyder det fra præsidentens talsmand i en erklæring.

Iagttagere mener, at Egyptens nye præsident er mindre villig til at påtage sig mæglerrollen, end hans forgængere har været.

Ifølge præsidentens talsmand har Egypten været i kontakt med konfliktens to parter. Det skete, efter han har mødtes med Tony Blair, der er i Kairo på grund af konflikten.

Storbritanniens tidligere premierminister fungerer som særlig udsending til Mellemøsten for den såkaldte mellemøstkvartet bestående af USA, Rusland, FN og EU.

Lørdag kostede israelske angreb i Gaza 22 mennesker livet, hvilket ifølge nyhedsbureauet AFP bringer dødstallet op på 127 personer siden tirsdag.

Luftangrebene er en reaktion på raketangreb fra Hamas rettet mod Israel. Disse angreb har dog endnu ikke medført tab af menneskeliv.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.