"Jern-kuppel" beskytter Israel

Siden 2011 har Israel været beskyttet af et sofistikeret missilforsvarssystem. Her fortæller major og militær analytiker Lars Cramer-Larsen, hvordan systemet fungerer.

Artiklens øverste billede
Det israelske forsvar har et unikt missilforsvarssystem. Her har en del af systemet, den såkaldte Iron Dome, skudt en raket affyret fra Gaza ned.

I den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas kan israelerne nyde godt af det forholdsvis nyt missilforsvarssystem. Systemet er således først taget i brug for tre år siden og hjælper det israelske forsvar med at forholde sig til de raketangreb, som landet bliver udsat for fra Gaza.

I den sammenhæng er den mest interessante del af forsvarssystemet den såkaldte Iron Dome, der blev taget i brug for tre år siden, fortæller major og militæranalytiker med speciale i Mellemøsten, Lars Cramer-Larsen, der er tilknyttet Forsvarakademiet.

”Udviklingen af systemet startede efter den anden intifada i 2006, og de første enheder blev operative i 2010 og 2011. Israelerne har et luftforsvar, der dækker forskellige højder, hvor Iron Dome er det nederste system. Det er primært til artilleri og jord-til-jord-raketter som Qassam og Grad-raketterne, der bliver brugt mod Israel fra Gaza-striben,” siger han.

Et unikt system

Det israelske luftforsvarssystem er helt unikt, da det kan følge en raket helt fra selve affyringen og reagerer lynhurtigt.

”Det unikke ved systemet er, at det har et computersystem, der kan se på selve affyringen af raketten og så følge den. Systemet har så indkodet nogle områder, som det skal beskytte. Systemet kan derfor se, hvilke af de affyrede raketter, der vil ramme de områder, som det skal beskytte og kan så sende besked til en operatør om, hvilke raketter vedkommende skal skyde efter,” siger Lars Cramer-Larsen.

Han fortæller desuden, at systemet har en succesrate på omkring 90 procent, når det kommer til at skyde truende missiler ned.

”Den udregner rakettens ballistiske bane, og systemet vil forsøge at ramme raketten på sit højeste punkt i den bane. Derfor vil det skulle reagere meget hurtigt, og det er også med til at gøre systemet helt unikt,” siger Lars Cramer-Larsen.

Upræcise raketter

Hvor mange raketter, som systemet skal forholde sig til, er dog svært at vurdere, fortæller Lars Cramer-Larsen. Dertil er de fleste af Hamas' raketter for upræcise.

”Det er meget forskelligt, hvor mange raketter der vil udgøre en trussel. Raketterne er upræcise, så der vil naturligvis være en del af dem, der ikke udgør nogen trussel,” siger han.  

Langt størstedelen af de raketter, som bliver anvendt mod Israel fra Gaza, er raketter, hvis maksimale rækkevidde er på cirka 40 kilometer. Det er de såkaldte Grad-raketter, der når så langt, mens de mest almindelige raketter, de såkaldte Qassam-raketter, når ud på 20 kilometer i rækkevidde.

Sling David

Iron Dome er ikke den eneste del af det israelske missilforsvar. Skulle der komme mere vidtrækkende raketter af sted fra Gaza, har det israelske luftforsvar således også noget, der kan tage sig af disse.

”Det er et system, der hedder Sling David, der kan tage sig af de mere højtflyvende raketter. Det kunne være Fajr-5 eller Khalbar-1-raketter,” siger Lars Cramer-Larsen.

De to rakettyper har Hamas et begrænset antal af, og det vil derfor være sjældent, at de kommer i brug.

Konflikten har fået Israel til at indlede luftangreb mod Gaza-striben, som indtil videre har kostet tæt på 100 palæstinensere livet, ifølge talsmanden for den lokale redningstjeneste, Ashraf al-Qudra. Derudover melder tjenesten, at omkring 670 personer er blevet såret af de israelske angreb. 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.