Analytiker: Hamas-raketter kan laves af sukker

Major og militær analytiker ved Forsvarsakademiet, Lars Cramer-Larsen, giver her sin vurdering af styrken på de raketter, Hamas sender mod Israel.

Artiklens øverste billede
Hamas affyrer mange raketter mod Israel, men mange af dem er meget upræcise og kan fremstilles af simple midler fra husholdningen, siger militær analytiker.

De aktuelle kampe mellem Israel og de palæstinensisk styrede områder præger nyhedsbilledet overalt i verden. Et led i den kamp er også kommunikation til omverdenen. Her har det israelske forsvar især været aktiv på de sociale medier.

Her beretter israelerne flittigt om palæstinensiske raketangreb fra Gaza mod Israel. Men hvilke raketter er det, som primært Hamas sender ind fra Gaza-striben?

Ifølge major og militær analytiker ved Forsvarsakademiet, Lars Cramer-Larsen, er det specielt én type af raketter, der rammer israelske mål fra Gaza.

”Den langt overvejende del af dem er en meget simpel type kaldet Qassam. Det er et stålrør med en sprængladning og en raketmotor. De er meget upræcise, da de i modsætning til normale missiler ikke roterer, og det gør dem meget upræcise,” siger han.

Kan laves af sukker

Majoren, der er specialist i de militære forhold i Mellemøsten, forklarer, at denne type af raketter bliver brugt primært, fordi de er meget lette at producere.

”Man kan lave sprængstoffet af en blanding af sukker og andre husholdningsingredienser. Filosofien er, at jo flere man skyder af sted, jo større sandsynlighed er der for, at man rammer, hvilket man for alvor begyndte at se under den anden intifada i 2006,” siger Lars Cramer-Larsen.

Qassam-raketterne, der er opkaldt efter den militære gren af Hamas-organisationen, findes i forskellige varianter, men er ikke udviklet væsentligt gennem tiden.

”Der findes flere forskellige varianter, og så vidt vi kan vurdere, er Qassam-raketten nu udviklet i en tredje generation, men det er ikke sådan, at den er væsentlig mere avanceret end de foregående. Den kan stort set sendes af sted fra en håndholdt rampe,” siger Lars Cramer-Larsen.

Har tungere våben

Hamas råder dog også over væsentligt tungere raketter, og særligt to varianter bekymrer israelerne, fortæller Lars Cramer-Larsen.

”Det, der er problematikken i øjeblikket, er det missil, der hedder Fajr-5. Det kan komme hele vejen til Jerusalem og Tel Aviv fra Gaza-striben. Og så har de en anden type under udvikling nu, som vi ikke er helt sikre på, om de kan kontrollere. Den hedder Khalbar-1 og kan nå ud på 160 kilometer,” siger han.

Lars Cramer-Larsen nævner desuden også de såkaldte Grad-raketter, som en del af det palæstinensiske våbenarsenal. Men ligesom med Qassam-raketterne er de ikke specielt sofistikerede og stammer fra Rusland, der har udfaset dem som en del af sit militær.

Har under 100

I antal er de mere sofistikerede og langtrækkende raketter dog ikke mange, vurderer Lars Cramer-Larsen. Det kan blive et problem for Hamas, da den primære leverandør af raketterne er Syrien.

”De mere avancerede raketter har de meget få af, efter vores vurdering. Det er ikke i hundredevis, men det er efterretninger, der er svære at opdrive. Det er raketter, som bliver sværere at få leveret med tanke på den aktuelle situation i Syrien,” siger han.

Derfor vil det fremover stadig være Qassam-raketterne, som vil blive brugt mod israelerne.

”Det er helt naturligt, at de raketter, som de har færrest af, kun vil blive brugt i den situation, hvor de har et mål, der har stor betydning for dem. Det kunne være, hvis de ville forsøge at angribe Tel Aviv, Jerusalem eller Haifa, som de har prøvet på tidligere,” siger Lars Cramer-Larsen.

Den aktuelle konflikt mellem Israel og primært Hamas kom i kølvandet på bortførelsen af tre israelske teenagere, der alle blev dræbt. Drab, der efter alt at dømme blev hævnet ved, at en palæstinensisk teenager blev udsat for det samme.

Israel har besvaret de palæstinensiske raketangreb med angreb fra luftvåbenet, hvilket ifølge talsmanden for den lokale redningstjeneste i Gaza, Ashraf al-Qudra, har kostet tæt på 100 palæstinensiske liv og såret omkring 670.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.