• Opdateret 08/07/2014 kl. 21:44

Luftalarm og kraftige eksplosioner i Jerusalem

Tre eksplosionsbrag, som kan stamme fra raketnedslag, har lydt over Israels hovedstad.

Artiklens øverste billede
Tel Aviv er Israels vigtigste handels- og industriby og rummer flere universiteter, de fleste udenlandske ambassader, Israels børs, de større mediehuse, politiske partiers hovedkvarterer med mere.

Los Angeles

Sirener og tre eksplosionsbrag, som kan stamme fra raketnedslag, har lydt over Israels hovedstad.

Sirenerne gik tirsdag i gang i flere israelske byer herunder senest i hovedstaden Jerusalem, som muligvis har været mål for raketangreb fra den islamistiske Hamasbevægelse.

Langtrækkende raketter i brug

Ud på aftenen lød der tre store eksplosionsbrag i Jerusalem, og Hamas siger tirsdag aften, at det har affyret raketter mod Jerusalem, Tel Aviv samt Haifa i det nordlige Israel 140 kilometer fra Gaza.

Det fremgår endnu ikke med sikkerhed, om eksplosionerne skyldes Hamas-raketter, og hvor eksplosionerne præcist kan lokaliseres til.

Jerusalem rummer over 700.900 indbyggere hvoraf ca. 70 pct. er jøder. Det administrative område, Stor-Jerusalem, dækker 627 kvadratkilometer stærkt kuperet terræn.

Tidligere på dagen blev der ligeledes slået alarm i storbyen Tel Aviv, som tilsyneladende også har været mål for et langtrækkende raketangreb.

"Rød alarm"

Det har det seneste døgn regnet ned med raketter over Israel i forbindelse med den tilspidsede konflikt, men hidtil har Hamas ifølge iagttagere været tilbageholdende med brug af langtrækkende raketter, der kan nå Tel Aviv.

Tirsdag aften lokal tid rapporterer lokale israelske medier imidlertid, at luftalarmen har lydt i Tel Aviv, og at det israelske “Iron Dome” anti-missil forsvarssystem angiveligt har nedskudt en raket i nærheden af Tel Aviv.

Israelerne sat 'Jernkuplen' op ved Tel Aviv i 2012. Systemet er et kortrækkende forsvarssystem, som det israelske militær gik i gang med at afprøve i 2011.  

De israelske forsvarsstyrker (IDF) oplyser kortfattet via Twitter, at en eller to langtrækkende raketter er blevet affyret i retning af Tel Aviv og Gush Dan. Det udløste straks såkaldt ”rød alarm” i byens metropolområde, hvor indbyggere søgte i ly.

Jernkuplen i aktion

Tel Aviv ved Israels Middelhavskyst er med 1,2 mio. indbyggere Israels største by.

Den er Israels vigtigste handels- og industriby og rummer flere universiteter, de fleste udenlandske ambassader, Israels børs, de større mediehuse, politiske partiers hovedkvarterer med mere.

Langt de fleste raketter fra Gazastriben rammer marker eller bygninger uden at forårsage personskader. Men brug af langtrækkende raketter, der truer indbyggere i Tel Aviv, ventes at få konflikten til at eskalere og udløse en massiv israelsk gengældelsesoperation eller en længerevarende krig.

Skærpet dansk rejsevejledning

Israel har allerede været på adskillige bombetogter over Gaza. Over 100 mål er blevet bombet, men hidtil har målene været tomme bygninger og andre ubeboede mål.

Israels parlament har dog allerede givet landets militær grønt lys til at indkalde 40.000 soldater af reserven forud for en mulig landoperation i Gazastriben, skriver israelske medier. De ekstra styrker skal erstatte soldater på andre fronter, der skal deltage i en eventuel invasion.

I mellemtiden har udenrigsministeriet i Danmark skærpet rejsevejledningen for Israel efter den senere tids utallige raketangreb omkring Gaza.

Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til området inden for 40 kilometers-grænsen til Gaza på grund af risikoen for luftangreb. Raketangreb ud over 40 kilometers-grænsen kan dog heller ikke udelukkes, lyder meldingen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.