Banket amerikaner er blevet løsladt i Jerusalem

Israelsk politi beskyldes for at have gennembanket en ung mand, der til daglig bor i Florida i USA.

Artiklens øverste billede
En talsmand for israelsk politi siger imidlertid, at videooptagelsen er "redigeret" og beskylder samtidig Abu Khudair for at tage del i voldelige angreb på politiet.

En amerikansk-palæstinensisk teenager, der ifølge demonstranter på brutal vis er blevet banket af israelsk politi, er søndag blevet løsladt af en dommer i Jerusalem, skriver Al Jazeera.

Den 15-årige Tariq Abu Khudair blev torsdag tilbageholdt i det besatte Østjerusalem under voldelige optøjer i kølvandet på drabet på teenagerens palæstinensiske fætter, som højreorienterede israelere beskyldes for at stå bag.

Politiet i Jerusalem havde bedt en domstol i byen om at forlænge fængslingen af Abu Khudair, men dommeren valgte imidlertid at løslade teenageren, mens efterforskningen står på.

Bor i Florida

Tariq Abu Khudair, der til daglig bor i Florida i USA og var på ferie i Jerusalem, blev ifølge sine forældre først tævet og derefter anholdt af israelske betjente.

En videooptagelse offentliggjort på palæstinensisk tv viser, hvordan tre maskerede betjente banker løs på en teenager i håndjern, inden de trækker ham efter sig.

Drengen på optagelsen kan ikke identificeres, men efterfølgende har billeder vist en stærkt forslået Tariq Abu Khudair med slemme skader i ansigtet.

Han er amerikansk statsborger, og en talskvinde fra USA's udenrigsministerium udtaler, at man er "dybt bekymret" over meldingerne om, at den 15-årige dreng skulle være blevet tæsket af politiet.

Hurtig efterforskning

- Vi opfordrer til en hurtig, gennemsigtig og troværdig efterforskning, og til at der bliver taget fuldt ansvar for enhver overdreven magtanvendelse, siger hun.

En talsmand for israelsk politi siger imidlertid, at videooptagelsen er "redigeret" og beskylder samtidig Abu Khudair for at tage del i voldelige angreb på politiet.

Sammenstødene i Jerusalem er opstået efter, at den nu anholdtes fætter, Mohammed Abu Khudair, onsdag blev bortført og senere fundet dræbt - angiveligt efter at være blevet brændt levende.

Palæstinenserne mener, at forbrydelsen var et gengældelsesdrab, efter at tre israelske teenagere sidste måned blev fundet dræbt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.