- Opdateret 27/05/2014 kl. 12:36
FN-våbeninspektører beskudt i Syrien
Seks våbeninspektører fra vagthund-organisationen OPCW og fem syriske chauffører mødt med skudsalver.
Et hold på 11 personer fra Organisationen til Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) blev tirsdag beskudt i den centrale syriske provins Hama, oplyser det syriske udenrigsministerium.
Konvojen med våbeninspektørerne var på vej mod et formodet kloraingas-lager, da den blev angrebet.
Gruppen består af 11 personer - seks våbeninspektører og fem syriske chauffører fra OPCW, som kørte i to køretøjer.
De er nu alle vendt tilbage til deres base i Syrien, oplyser OPCW.
I første omgang var der meldinger om, at OPCW-holdet var blevet bortført, men den information er nu korrigeret.
Holdet fra OPCW har undersøgt beskyldninger om, at styrker fra den syriske regering har brugt kemiske våben mod en landsby kontrolleret af syriske oprørere i Hama-provinsen i sidste måned.
/ritzau/AFP