• Opdateret 11/01/2014 kl. 14:33

Tidligere premierminister Ariel Sharon død

Israels tidligere premierminister Ariel Sharon er efter flere års koma død, oplyser israelsk militærradio, skriver flere medier. Ariel Sharon blev 85 år.

Artiklens øverste billede
Ariel Sharon blev 85 år.

Israels tidligere premierminister Ariel Sharon er efter næsten otte år i koma død, 85 år, oplyser israelsk militærradio, pårørende og talsmænd for regeringen.

- Tidligere premierminister Ariel Sharon er gået bort, 85 år, skriver en talsmand for premierminister Benjamin Netanyahu på sin officielle Twitterprofil.

- Han er væk. Han forsvandt, da han besluttede det, siger Sharons søn Gilad til tv-journalister på Sheba hospitalet uden for Tel Aviv, hvor hans far blev behandlet.

Fik hjerneblødning under valgkamp

Sharons tilstand blev stadig forværret i de seneste uger, og Zeev Rotstein, lederen af hospitalet i Tel Aviv, hvor Sharon lå i koma, havde gjort det klart, at Sharon var døende.

Den tidligere premierminister blev ramt af en kraftig hjerneblødning midt under en valgkamp i 2006, da han var på vej til at blive genvalgt. Lægerne har siden kæmpet for at få Sharon ud af koma.

Ariel Sharon var premierminister fra 2001 til 2006. Tidligere har han været både udenrigsminister og forsvarsminister.

En af Israels bedste officerer

Han var i lang tid leder af den højreorienterede og nationalistiske fløj i israelsk politik, efter at han tidligere gjorde karriere inden for militæret og fik ry for at være en af Israels bedste officerer.

Sharon dannede det engang dominerende Kadima-parti, som blev ledet af moderate folk, der tidligere var medlemmer af det højrenationale Likud-parti.

Det var Sharon, der ledte de israelske styrker i Sinai-ørkenen med stor succes under Seksdageskrigen, og det var også ham, der førte an i Sinai i 1973.

Arkitekt bag Libanon-invasion

I 1982 var han forsvarsminister og arkitekten bag Israels invasion af Libanon. Det var her, at kristne falangister, Israels allierede, myrdede 800 og måske langt flere palæstinensiske flygtninge i Sabra- og Shatilla-lejren i Beirut.

Sharon har to sønner, Omri og Gilad. Hans kone døde seks år før, han blev ramt af de skæbnesvangre hjerneblødninger i 2006.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.