Iran indfører virtuel kønsadskillelse
En form for virtuel burka er tæt på at være en realitet i et af de folkerigeste lande i Mellemøsten.
Los Angeles
Det hænder, at Iran og præstestyrets politiske ledere sammenlignes med karakterer skabt af instruktøren Federico Fellini, manden bag en række af de mest opsigtsvækkende surrealistiske og uortodokse værker i filmkunstens historie.
En nyudstedt fatwa fra ayatollah Ali Khamenei, landets øverste religiøse leder, vil givetvis blive opfattet af mange iagttagere som endnu et element i den slags universer.
Khamenei har nemlig forbudt onlinechat mellem mænd og kvinder og dikteret en form for virtuel kønsadskillelse på internettet og sociale medier.
Rådgivende udtalelse
Det rapporterer iranske medier, som blandt andet citerer fra lederens egen hjemmeside.
Den rådgivende udtalelse, som normalt kan udstedes af en ayatollah eller en stormufti, blev blandt andet erklæret med følgende ordlyd:
”Givet den umoral, som ofte anvendes til dette, er det ikke tilladt.”
Samtaleprogram blokeres
Afgørelsen, som vedrører kommunikation mellem kvinder og mænd, der ikke er i familie med hinanden, kommer få dage efter, at de iranske myndigheder har blokeret for WeChat, en populær beskedapplikation til smartphones, som giver adgang til diverse sociale onlinemedier.
Myndighederne har længe været skeptiske over indbyggernes brug af de sociale medier, og flere hjemmesider, herunder Facebook og Twitter, er blevet blokeret.
Det skete blandt andet, da de pågældende medier blev brugt af aktivister, der kritiserede styret efter det omdiskuterede præsidentvalg i 2009.
Aktive Facebook- og Twitter-brugere
Ironisk nok er flere fremtrædende politiske ledere flittige brugere af både Facebook og Twitter.
Khamenei har selv en officiel Facebook-side, og præsident Hassan Rouhani er aktiv på begge medier og har eksempelvis 163.000 abonnenter på Twitter.
Imens er mange iranske internetbrugere tvunget til at søge om særlige tilladelser for at kunne omgå regeringens strenge censurregler.
Forskellige budskaber
Præsident Rouhani har ellers lovet at løsne op for lovgivningen, når det drejer sig om indbyggernes privatliv.
Han har altid været regimets mand, men har de seneste år vist sig som en samlende skikkelse for den iranske opposition og været en skarp kritiker af sin forgænger Ahmadinejad, som han mente skadede Irans internationale stilling.
Men Rouhani er ikke ene om at lægge kursen i det konservative regime, der har nogle af verdens største olie- og naturgasreserver og ligger strategisk placeret nord for Den Persiske Golf.
Konservative kræfter
Den udøvende magt i Iran ligger hos præsidenten, som vælges ved direkte valg. Men præsidenten, som udnævner ministrene, er i sidste instans underordnet den religiøse leder.
Den tidligere præsident Khamenei, som ved Ruhollah Khomeinis død i juni 1989, blev ophøjet til den islamiske republiks nye religiøse overhoved, er udpræget antivestlig og var en skarp modstander af de politiske reformer, der blev forsøgt gennemført af præsident Khatemi i starten af dette årtusind.
Han har ligeledes modarbejdet flere forsøg på at liberalisere landets presselov.