Israelsk soldat dræbt af palæstinenser i bus

Volden har taget til i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Ny palæstinensisk opstand er måske på vej.

En israelsk soldat døde onsdag, efter at en ung palæstinenser stak ham ned med en kniv i en bus i den nordlige del af Israel.

- Den israelske soldat, der blev stukket ned her til morgen af en palæstinenser på en bus ved Afula busstation, er død af sine kvæstelser, siger en talsmand for politiet.

Anset som terroranslag

Den 16-årige palæstinenser blev tilbageholdt af andre passagerer og sikkerhedsstyrker efter angrebet i bussen.

- Vi anser angrebet for at være et terroranslag motiveret af nationalisme, siger politiets talsmand.

Den unge palæstinenser havde ikke tilladelse til at være i Israel. Han stod på bussen, der kørte mellem Nazareth og Afula, og angreb den 20-årige soldat, da bussen ankom til endestationen.

Den israelske hærs radio citerer en palæstinenser for, at angriberens onkler sidder fængslet i Israel.

Volden har taget til i den israelsk-palæstinensiske konflikt i de seneste uger, og der er blevet dræbt personer på begge sider. Der høres ofte rygter om, at en tredje palæstinensisk opstand - eller intifada - er ved at blive planlagt.

Palæstinensiske opstande

Den første palæstinensiske opstand mod Israels besættelse fandt sted mellem 1987 og 1993. Den anden opstand var fra sent i 2000 til 2005. Menneskerettighedsgrupper anslog, at 3000 palæstinensere og 1000 civile israelere og israelske soldater blev dræbt.

USA's udenrigsminister, John Kerry, var i sidste uge i Israel og i de palæstinensiske områder, men fredsprocessen synes totalt fastlåst.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har i en officiel erklæring advaret sine ministre mod en plan om nye bosættelser, da det skaber en unødvendig konfrontation med det internationale samfund på et tidspunkt, hvor en tilnærmelse til Iran er i gang.

Israel erobrede Vestbredden, Østjerusalem samt flere andre områder under Seksdageskrigen i 1967. Siden har Israel annekteret den østlige del af Jerusalem og udråbt den samlede by til landets hovedstad, hvilket ikke er internationalt anerkendt.

Israel har ifølge nyhedsbureauet Reuters bosat omkring en halv million israelere på Vestbredden og i Østjerusalem, som palæstinenserne håber kan blive deres hovedstad i en stat.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.