• Opdateret 06/11/2013 kl. 09:04

Tidligere israelsk udenrigsminister frikendt for svindel

En domstol i Jerusalem har frikendt Avigdor Lieberman for anklager om embedsmisbrug og svindel.

Artiklens øverste billede

Israels forhenværende udenrigsminister Avigdor Lieberman kan måske være på vej til at gøre comeback i israelsk politik.

Onsdag frikendte en domstol i Jerusalem således Lieberman for anklager om embedsmisbrug og svindel.

Ifølge nyhedsbureauet AFP var panelet på tre dommere fra Jerusalems Magistratdomstol enige i frifindelsen af Lieberman. Kendelsen blev truffet ved en høring, der kun varede få minutter.

- Dette kapitel ligger nu bag mig, sagde Avigdor Lieberman efter kendelsen i en kort udtalelse foran retsbygningen.

Overvejer appel

Anklagemyndigheden sagde samtidig, at man overvejer at appellere afgørelsen.

Højrefløjspolitikeren trådte tilbage sidste år på grund af anklager om, at han havde givet en israelsk diplomat en ambassadørpost som betaling for, at diplomaten udleverede oplysninger om en politiundersøgelse af Liebermans forretninger.

Det skete kun fem uger inden det israelske parlamentsvalg 22. januar.

Liebermans højreorienterede og nationale parti, Yisrael Beitenu, er allieret med premierminister Benjamin Netanyahu og Likudpartiet, og ved valget i januar indgik de to partier valgforbund.

Åbenmundet og kontant

Lieberman er kendt som en meget åbenmundet og kontant politiker, der ikke er blødsøden over for palæstinenserne.

Han har en nationalistisk retorik og tiltrækker vælgere fra det tidligere Sovjetunionen. Selv er han fra Moldavien.

Lieberman er den seneste i rækken af israelske politikere, der er blevet anklaget for embedsmisbrug.

Af de mere prominente navne var Ehud Olmert, der i 2008 måtte træde tilbage som premierminister, da han blev tiltalt for korruption. Olmert er siden blevet frikendt for de fleste af anklagerne imod ham.

/ritzau/Reuters

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.