• Opdateret 23/08/2013 kl. 11:28

Rusland til Syrien: Lad FN komme ind

Rusland opfordrer både Syriens regering og opposition til at lade FN få adgang til at undersøge det formodede giftgasangreb.

For første gang i meget lang tid under den blodige borgerkrig i Syrien lægger Rusland nu pres på ikke bare landets opposition, men også Syriens regering.

Giv FN's observatører i Syrien adgang til de områder, hvor et formodet giftgasangreb fandt sted onsdag morgen, lyder opfordringen fra Rusland til parterne i borgerkrigen.

Opfordringen kommer fra Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov efter en telefonsamtale torsdag med sin kollega i USA, John Kerry, oplyser det russiske udenrigsministerium fredag til Reuters.

Rusland har i borgerkrigen været præsident al-Assads stærkeste allierede og har i FN's Sikkerhedsråd - sammen med Kina - med vetoer bremset ethvert forsøg på at stramme retorikken over for al-Assad og hans militærmaskine.

Opfordring til oppositionen

FN-generalsekretær Ban Ki-Moon mødtes forleden med Ruslands præsident Vladimir Putin.

Via det russiske nyhedsbureau RIA opfordrer Rusland ikke alene regeringen, men også oppositionen til at garantere "sikker adgang" til den Damaskus-forstad, hvor hundreder af civile - ifølge oppositionen op mod 1.300 - blev dræbt under angrebet i onsdags.

Forstaden, hvor angrebet fandt sted, er under oppositionens kontrol. Området ligger blot få kilometer, hvor FN's observatørkorps bor under opholdet i Syrien.

Dermed støtter Rusland FN's generalsekretær Ban Ki-Moon, der har krævet, at FN's inspektører i landet kan få lejlighed til at undersøge påstanden om brug af kemiske våben.

FN: En alvorlig sag

Er det sandt, at Syriens regeringshær har anvendt giftgasser i kampen mod oprørerne i landet, så vil det være "en forbrydelse mod menneskeheden," lyder det fra Ban Ki-moon.

"Enhver anvendelse af kemiske våben, uanset hvor det sker, og hvem der bruger dem, vil være et brud på international lov. Sådan en forbrydelse mod menneskeheden bør resultere i alvorlige konsekvenser for gerningsmændene," siger Ban Ki-Moon.

Kina: Koldt vand i blodet

I Beijing opfordrer den kinesiske regering til at slå koldt vand i blodet og undgå forhastede konklusioner, inden det er fastslået, om der blevet benyttet kemiske våben i onsdags.

FN-inspektørerne er allerede i Syrien for at begynde deres undersøgelse, og Kina håber på et gnidningsfrit samarbejde mellem den syriske regering og FN, siger det kinesiske udenrigsministerium i en udtalelse fredag.

"Vi finder, at inden undersøgelsen afdækker, hvad der egentlig skete, bør alle parter afholde sig fra at forudsige udfaldet," lyder det fra en Beijing-talsmand.

Kina støtter en "objektiv, upartisk og professionel efterforskning," og samtidig opfordrer verdens folkerigeste nation alle parter til at holde sig fra kemiske våben, tilføjer talsmanden.

Oprørere indsamler prøver fra ofre

Ifølge en oprører fra byen Arbin, der kontrolleres af oprørerne, har den syriske opposition indsamlet prøver fra ofre, der angiveligt beviser, at de er blevet udsat for kemiske våben.

"FN-holdet har talt med os, og siden da har vi indsamlet prøver fra hår, hud og blod og smuglet dem ind i Damaskus," siger Abu Nidal.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.