Annonce
Mellemøsten

Danskere skal vente med at anmelde voldtægt i Dubai

Borgerservice råder borgere til at kontakte generalkonsulatet inden anmeldelse.

Borgerservice råder borgere til at kontakte generalkonsulatet inden anmeldelse. JOHANSEN LINDA

En ung, norsk kvinde blev idømt et år og fire måneders fængsel, efter hun forsøgte at anmelde en voldtægt i Dubai. Hun blev kendt skyldig i at drikke alkohol og have sex uden for ægteskabet.

Det får det danske Udenrigsministerium til at råde danskere til at vente med at anmelde grov kriminalitet indtil, de har været i kontakt med den danske repræsentation i emiratet.

"Havner man i en situation, hvor man er udsat for vold eller voldtægt, er det vigtigt, at man får en advokat, der forstår sig på de lokale retsforhold," siger Søren Vøhtz, kontorchef i Udenrigsministeriet til b.dk.

Norsk kvinde advarer mod Dubai

En anden retstradition

Søren Vøhtz forklarer, at man skal huske, at der i Dubai er en anden retstradition end i Danmark.

Han vil dog ikke kommentere sagen om Marte Debborah Dalelv, der lige nu venter på en ankesag, som er planlagt til at begynde den 5. september. 

Den norske udenrigsminister, Esben Barth Eide, skriver på sin Twitter-profil, at Norge vil støtte Dalelv under ankesagen.

"Dubai-sagen viser kvinders svækkede retsstilling i mange lande. Vi arbejder globalt for kvinderettigheder og i denne sag særligt," skriver Eide.

Norsk kvinde dømt for sex uden for ægteskabet

Lignende sager

Ifølge Søren Vøhtz har danske borgere endnu ikke været involveret i lignende sager.

Det er dog ikke første gang, en kvinde bliver fængslet for at anmelde en voldtægt i Dubai.

Det skete blandt andet i 2008, hvor den australske Alicia Gali blev fængslet i otte måneder, efter hun forsøgte at anmelde en voldtægt, hun var offer for på det hotel, hun arbejdede på.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her