Putin foreslår russiske tropper i Golan
Rusland er klar til at sende fredsbevarende styrker ind i Golan-højderne.
Rusland er klar til at erstatte de fredsbevarende styrker fra Østrig, der opererer i Golan-højderne.
Det siger den russiske præsident, Vladimir Putin, fredag.
Hans udtalelse kommer, efter at Østrig har proklameret, at landet som en reaktion på de eskalerende kamphandlinger ikke længere tør have FN-medarbejdere i området.
380 observatører
Det europæiske land står i øjeblikket for omtrent 380 af et FN-hold på 1000 observatører, som blev sat i verden i 1974 for at overvåge netop Golan-området.
- I betragtning af den komplicerede situation i Golan-højderne kunne vi erstatte Østrig, der er ved at trække sig, siger Putin til russiske tv under et møde med de russiske militære officerer.
- Men det vil selvfølgelig kun ske, hvis de regionale magter viser interesse, og hvis FN's generalsekretær beder os om at gøre det, siger Putin endvidere.
Våbenhvilezone
Israel erobrede og besatte Golan under seksdageskrigen i 1967, og Israel har siden annekteret Golan.
Ved grænsen mellem Golan og Syrien har der på det seneste været voldsomme kampe mellem syriske regeringsstyrker og oprørerne.
Torsdag tog den syriske regeringshær igen kontrollen med grænseovergangen i Golan-højderne, som oprørene ellers kortvarigt havde sat sig på.
Strategisk vigtig by
Nederlaget kommer dagen efter, at oprørene tabte den strategisk vigtige by Qusair tæt på den libanesiske grænse.
FN's Sikkerhedsråd mødes fredag for at diskutere Østrigs tilbagetrækning.
Ritzau