Kofi Annan forsøger på ny at mægle i Syrien

Fredsmægleren Kofi Annan er chokeret over weekendens mange drab i Syrien og opfordrer til et stop for volden.

Artiklens øverste billede
- Jeg er chokeret over weekendens tragiske hændelser, siger Annan.

Ved blodige sammenstød mellem regeringssoldater og væbnede oprørere er flere end 25 mennesker blevet dræbt i Syrien mandag. Det siger udenlandske observatører.

Kampe står på i adskillige områder i den nordlige del af landet. De fleste af de omkomne er syriske soldater, men der er også civile tab, siger observatørerne.

Dybtgående konsekvenser

Sammenstødene finder sted samtidig med, at den internationale fredsmægler Kofi Annan er kommet til Damaskus, hvor han tirsdag møder den syriske præsident, Bashar al-Assad.

- Jeg er chokeret over weekendens tragiske hændelser, siger Annan med henvisning til massakren på 108 mennesker i byen Houla fredag og lørdag.

- Dette er en forfærdende hændelse med dybtgående konsekvenser. De, der er skyldige i disse brutale og kriminelle handlinger, skal retsforfølges, fortsætter Annan.

Våbenhvile ikke respekteret

Han opfordrer den syriske regering til at tage skridt, der viser, at den har til hensigt at løse krisen. Det samme gælder modstandere af regeringen.

- Alle, der er involveret i denne konflikt, bør arbejde for at skabe et grundlag for en troværdig politisk proces. Dette er en besked ikke kun til regeringen, men til alle, der har våben, siger Annan.

Pinseweekendens vold har kostet mindst 240 mennesker livet. Søndag blev 90 dræbt ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, mens mindst 116 mennesker blev dræbt fredag og lørdag.

Annan mødes med den syriske udenrigsminister Walid Muallem senere mandag, og med oppositionsgrupper og præsident al-Assad tirsdag.

Annan står bag den våbenhvile, som både regeringen og oppositionsgrupper godkendte for en måned siden. Men våbenhvilen er ikke blevet respekteret.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.